0
Bulgogi med hakket okse og "brændt" salat med syrlige gulerødder.

Bulgogi med hakket okse og "brændt" salat med syrlige gulerødder.

Hovedingrediens:
Okse og kalv
Sæson:
Forår, Efterår, Sommer, Vinter
Tilberedningstid:
30 minutter
Opskriftstype:
Hurtige kødretter
Brugerbedømmelser:

Fremgangsmåde

Skift til simpel visning
Inden du går i gang:

Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter og frugter. Husk at vaske hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.  

Find alle de køkkenredskaber frem du skal bruge til retten.

Læs hele opskriften grundigt igennem, inden du går i gang med at lave maden.

 

hjertesalatgulerødderløghvidløgforårsløgappelsin
1 min.
Grøntsagerne snittes.

Løgene hakkes groft.

Hvidløget hakkes mellemfint.

Forårsløgene snittes fint. Del de snittede forårsløg i to bunker: Een med den hvide bund og een med den grønne top.

Salaten deles i halve. Lad roden sidde på, så salaten holdes sammen i bunden. Skyl forsigtigt, og slyng salaten tør i et viskestykke.

Gulerødderne snittes i tynde tændstik-strimler. Det gøres nemmest på et mandolinjern. Alternativt kan du rive gulerødderne groft.

Appelsinskallen rives fint.

ris, basmati
10 min.
Risene sættes over at koge.

Risene skylles, og sættes over at koge efter anvisningen på posen.

hakket oksekødløghvidløgforårsløghoisinsaucetamari/soya
15 min.
Kødet marineres og steges.

Kødet røres sammen med løg, hvidløg, det hvide forårsløg, soya, hoisinsauce, salt, 1 tsk. sukker eller honning pr. person og masser af friskkværnet peber.

Nu steges kødet ved ekstremt høj varme i en wok eller på en stor pande.

Bliv ved at stege under omrøring i 10-15 min., til løgene er bløde og søde.

hjertesalatgulerødderappelsin
20 min.
Salaten laves.

Imens kødet steger, steges salaten et minut på skærefladen på en hed pande. Der skal ikke fedtstof på panden.

Gulerødderne vendes sammen med saft fra appelsinen, og smages til med en lille smule revet appelsinskal, en smule salt, lidt peber og et nip sukker.

Anret salaten på et fad med den brændte side opad, og fordel gulerødderne ovenpå. Hæld saften over til sidst, så den samles nede i salaterne, og pynt med halvdelen af de grønne snittede forårsløg.

30 min.
Anretning.

Risene fordeles i  portionsskåle, og toppes op med kødet og et drys forårsløg.

Salaten gives til.

Sæt evt. god chili-olie på bordet til dem, der gerne vil have det stærkt.

~Velbekomme ~  

 

 

 

Kundekommentarer ()

Din bedømmelse

Hvor mange stjerner giver du opskriften?