
Skyl grønt, frugt og krydderurter.
Vask hænder og redskaber efter håndtering af fisk, kød og grøntsager.
Find alle ingredienser og redskaber frem.
Skyl risene grundigt, og kom dem i en gryde med rigeligt, kogende, letsaltet vand. Kog risene i 9-12 min. (afhængig af konsistensen du ønsker på risene) og hæld al overskydende vand fra.
Kom kødet i en skål, og mariner det med tamari (soya), 1 spsk. sukker (gerne muscovado eller brun farin) pr. person, lidt revet ingefær og lidt finthakket hvidløg (gem resten af ingefær og hvidløg til grønsagerne) lad marinere i 10-15 minutter.
Skræl gulerødder, og skær dem i fine strimler, gerne på et mandolinjern. Rib grønkålen, og snit den fint. Kom begge dele i iskoldt vand i 5 minutter, og slyng dem derefter tørre i en salatslynge. Hak resten af hvidløget fint. Flæk chilien, fjern kernerne og hak chilien fint. Snit porre fint, og brug også en del af de grønne toppe. Skræl og riv resten af ingefæren fint.
Sesamfrøene ristes i 10 minutter ved jævn varme på en pande. Husk at vende rundt ofte. Rist til de er jævnt gyldne og dufter skønt.
Kom de ristede sesam i en morter med lidt salt, og knus dem let.
Varm en wok eller pande op til høj varme. Tilsæt et par spsk. neutral olie, og rist det marinerede kød grundigt igennem ved meget høj varme. Steg kål og gulerødder med kødet i ca. 1 minut. Tilsæt chili efter smag. Kom 2/3 af de knuste, ristede sesamfrø ved, og vend rundt med fintsnittede porre. Smag til med salt, peber og evt. lidt mere sukker. Sluk for blusset og vend med sesamolie.
Som vist på billedet med kogte ris. Drys evt med lidt chiliflager fx. koreansk gochugaru chili + det sidste sesam.
Kommentarer og forslag til opskriften