0
Butter chicken med cashewnødder på spinatris og poppede hampefrø.

Butter chicken med cashewnødder på spinatris og poppede hampefrø.

Hovedingrediens:
Fjerkræ
Sæson:
Efterår, Vinter
Tilberedningstid:
35 minutter
Brugerbedømmelser:

Introduktion:

Denne version af hurtigere cremet butterchicken i mildt krydret tomatsauce er et sikkert hverdags-børne-hit hjemme hos os. Spinatrisen giver et ekstra vitamintilskud til de kolde måneder, og de poppede hampefrø er smækfulde af gode fibre og mineraler.

Fremgangsmåde

Skift til simpel visning
0 min.
Spinat-ris med ristede hampefrø

Risen sættes over at koge efter anvisingen på pakken.
Spinaten skylles, hakkes groft og lægges over i en stor skål.
Når risen er kogt færdig, vendes den forsigtigt ned i spinaten med en god smørklat og de ristede hampefrø ( gem lidt til at drysse over risen ved servering ), og det hele hældes tilbage i den gryde, som risen blev kogt i.
Lad spinatrisen stå under låg og hvile, til I skal spise.

hele kyllingelårstort løghvidløgingefærflåede og hakkede tomatercashewnødder1garam masala1
10 min.
Butter chicken del 1

Kyllingelårene deles i to ved ledet og brunes grundigt i en stegegryde.

Mens kyllingen steger, skæres løg og hvidløg i små stykker. Saucen skal blendes senere, så det har ikke så meget at sige, hvor smukt hakkeriet bliver. 

Ingefæren rives fint.  Den behøver ikke skrælles, men man kan gøre det hvis man synes.  I så fald er det nemmeste at skrabe skindet af med en theske.
 
Når kyllingestykkerne er brunede, tages de op og lægges til side på en tallerken eller et fad.

Hæld lidt ekstra olie i gryden og steg løgene, til de er gennemsigtige. 

Så hældes de hele cashewnødder ned til løgene og steger med et par minutter.

Hæld det hakkede hvidløg og ingefæren ned i gryden og lad det stege med ved medium varme, til hvidløget begynder at blive gyldent.  

Tilsæt garam masala-krydderiblandingen.  Rør grundigt rundt og lad stege et minuts tid. 

Til sidst hældes tomaterne ned i gryden. Læg kyllingelårene ned i saucen i gryden, læg låg på og lad simre 10-15 minutter, til lårene er færdige.

 

25 min.
Butter chicken del 2

Når kyllinglårene er færdige, tages de op og lægges over i det fad, som man vil servere retten i.  Lad dem hvile lunt og tildækkede.

Saucen blendes - enten med en håndblender eller i et blenderglas - til den er helt jævn og glat.
Hvis saucen nu bliver meget tyk kan man spæde op med lidt vand.

Kog saucen op igen og pisk 1 spsk smør ( hvis man ikke har smør KAN man bruge et blandingsprodukt ) pr. person ned i saucen.
Så snart smørret er smeltet nede i saucen, smages den til med salt og peber og hældes over kyllingelårene.
Fadet sættes straks på bordet sammen med risene.

Bonusinfo

Garam masala indeholder: 40% spidskommen, 30% korianderfrø, 10% kanel, 10 % grøn kardemomme, 5% nelliker, 5%  laurbærblade

 

Kundekommentarer ()

Din bedømmelse

Hvor mange stjerner giver du opskriften?