0
Butternut squash suppe med Panch Phoron, Hærvejsost, ovnbagt rødspætte, friterede salvieblade & cremefraiche

Butternut squash suppe med Panch Phoron, Hærvejsost, ovnbagt rødspætte, friterede salvieblade & cremefraiche

Hovedingrediens:
Fisk
Sæson:
Efterår, Vinter
Tilberedningstid:
45 minutter
Opskriftstype:
Suppe

Fremgangsmåde

Skjul tidslinje
panch phoronhvidløgbutternut squashskalotteløghærvejsost
1 min.
Suppe:

Skræl og pil alle grøntsagerne (fjern og kasser skal, indmad og kerner fra græskarret), og del dem i rustikke stykker. Vend dem sammen med lidt olivenolie og Panch Phoron krydderierne i et ovnfast fad. Sæt fadet i en 165 grader varm ovn i 45 min, og vend rundt et par gange undervejs. (Du kan lave grøntsagerne på 30 min. ved at skrue ovnen op på 200 grader, så skal krydderierne bare ikke på før de sidste 10 min.). Sænk ovnens temperatur til 135 grader, når grøntsagerne tages ud af ovnen, så den er klar til fisken. Kom de bagte grøntsager i en gryde, tilsæt 2,5-3 dl vand pr. person (+ evt. en grøntsags- eller hønsebouillonterning), kog op under omrøring, og lad suppen simre i 10 min. Blend suppen til en cremet konsistens, sigt den evt., og smag den til med salt og peber. Tilsæt revet ost lige før servering, og blend igen.

Fif:
Har du en lime eller citron (lys eddike kan også gå!) i køleskabet, så er det altså ikke spor dumt at justere hele herlighedens ballance med et generøst klem lige før du spiser - for syre balancens skyld :-) 

salvie
15 min.
Friterede salvieblade:

Rør en tyk dej af 1 spsk. maizena, 3 spsk. hvedemel, ½ tsk. fint salt og lidt vand. Konsistensen skal være som en tyk pandekagedej. Pluk bladene af salvien, og dyp dem i den tykke dej. Læg dem direkte i en lille gryde med varm neutral olie og friter, til de er sprøde og gyldne. Dryp af på et stykke køkkenrulle, og drys lidt salt oven på.

rødspættefilet
25 min.
Fisk:

Fold fiskefileterne så de er lige tykke i begge ender. Læg fileterne i et ovnfast fad smurt med lidt god olivenolie. Krydr med salt, og sæt fadet i den 135 grader varme ovn i ca. 10-12 min.

creme fraiche 18%salvie
45 min.
Anretning:

Som vist på billedet med fisk, cremefraiche samt friske og friterede salvieblade på toppen.

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

Panch Phoron krydderier består af:

Denne blanding kendes også som "bengalsk femkrydderi" og består af nigellafrø, bukkehornsfrø, sennepskorn, fennikel og spidskommen. Panch Phoron (direkte oversat: "fem krydderier") er en krydderiblanding, der bruges i Bangladesh og det østlige Indien. I modsætning til de fleste krydderiblandinger, der kværnes, bruges denne blanding ofte hel og ikke stødt.

Bonusinfo

Bavnhøj osten er fremstillet af komælk. De økologiske landmænd som har køerne græssende i det Midtjyske er meget påpasselige med deres køer. De skal ud i naturen og spise frisk græs for at mælken kan blive så rig på smag som mulig i denne faste ost. Det økologiske mejeri har ostemesteren Bjarne som sikrer at fremstillingen foretages efter de bedste håndværks principper. Når osten er saltet og formodnet på mejeriet færdigmodnes den på GRAND fromages affinageri. Osten har en fin rund smag, med noter fra lagringen.

Velegnet som smagsforstærker og gratinering af fisk, grøntsager og kartofler, samt i salater.

Bonusinfo

EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.

3 fun facts om EVOO

  1. Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.

  2. Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.

  3. En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.