0
Caesar på hjertesalat med courgetter & sprødstegt lange

Caesar på hjertesalat med courgetter & sprødstegt lange

Hovedingrediens:
Fisk
Sæson:
Forår, Efterår, Sommer, Vinter
Tilberedningstid:
40 minutter
Opskriftstype:
Fiskeretter

Fremgangsmåde

Skjul tidslinje
0 min.
Lad os starte med

Skyl grønt, frugt og krydderurter. Vask hænder og redskaber efter håndtering af fisk, kød og grøntsager. Find alle ingredienser og redskaber frem. 

ansjoserparmigiano reggiano (Parmesan)hvidløgæg
1 min.
Caesar dressing

Rør en dressing med finthakkede ansjoser, olien fra ansjoserne, en smule sennep, hvis du har, finthakket hvidløg (brug det halve her) og revet parmesan (brug 2/3 her).

Justér syren med lidt hvidvinseddike eller citronsaft.

grøn courgettehjertesalat
5 min.
Salat og courgetter

Kom salaten i iskoldt vand i 5 min. Dræn vandet fra.

Skær courgetter i 2 mm tykke lange bånd på et mandolinjern. Kom båndene i en skål og krydr med fint salt og vend rundt. Lad dem salte i 5 min. Hæld evt. væde fra. 

langefilet uden skind
10 min.
Fisk

Rør en tyk dej af 1 dl hvedemel, ½ tsk salt samt 1,5 dl vand. Skær fisken i ca. 2 cm strimler, og krydr med salt og peber. Vend fiskestrimlerne i lidt hvedemel og derefter i den tykke dej. Friter dem, til de er gyldne og sprøde, eller steg dem på en stor dyb pande i neutral olie (mindst 1 cm - men gerne 2-3 cm olie). Fisken steges primært på den ene side i ca. 3-4 min., til den er pænt gylden, hvorefter den vendes og steges, til den er sprød og gylden på den anden side også. De friterede fisk afdryppes på fedtsugende papir, og drysses med lidt fint salt.

Fif: En sundere version kan du få ved at ovnbage den krydrede fisk i en 200 grader forvarmet ovn i ca. 8-10 min. Her skal fisken altså ikke vendes i mel og dej.

æg
20 min.
Smilende æg

Kog æg i 6 min. - køl let af og pil og halvér - drys med lidt salt og peber på skærefladen.

Primitivo surdejs bolle med fuldkornhvidløg
25 min.
Croutons

Skær bollerne i tern på ca. 1 x 1 cm og steg dem på en pande i rigeligt god olivenolie. Kom det sidste hvidløg på (presset) og steg til croutoner og hvidløg er gyldent. Drys med fint salt og lad dem dryppe af på køkkenrulle. 

parmigiano reggiano (Parmesan)
40 min.
Anretning

Som vist på billedet. Vend salat og courgetter sammen med dressingen. Fordel salat og dressing i midten af en tallerken, kom stegt fisk over, riv det sidste parmesan over, og top med 2 halve smilende æg.

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

 

UMAMIBOMBER SÅ GUDERNE SYNGER

Ansjoser er en umamibombe. De fede og smagfulde fisk er fyldt med sund fiskeolie og omega-3 fedtsyrer, har ingen tungmetaller og den utrolige, balancerede smag skal prøves. De er perfekte til afrundede og delikate tapenader, som smagssætter i supper og fonde, som en ekstra facet i marinader eller bare direkte på friskt brød.

Bonusinfo

Parmigiano Reggiano fra regionen Emillia Romagna i Italien. Osten er fremstillet af rå upasteuriseret komælk. Denne ost er den første ost nævnt i historien allerede i år ca. 600 før Kristi fødsel. Romerne brugte osten som føde til deres soldater og den blev transporteret rundt på hesteryg. Parmigiano Reggiano er Italiens stolthed. Osten er modnet 18 måneder i de store lagre på mejerierne i det nordlige Italien.

Bonusinfo

Primitivo surdejsboller:

Rugsurdej og fuldkornssurdej æltes med italiensk Tipo 00 hvedemel samt fuldkornshvedemel og hørfrø. Et højt vandindhold og lang fermenteringsproces resulterer i en bolle med smag, saft og karakter.

Bonusinfo

EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.

3 fun facts om EVOO

  1. Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.

  2. Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.

  3. En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.