0
Cæsarsalat
Hovedingrediens:
Fjerkræ
Sæson:
Sommer
Tilberedningstid:
25 minutter
Opskriftstype:
Slankemad

Fremgangsmåde

Skjul tidslinje
0 min.
Lad os starte med:

Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter og frugter. Husk at vaske dine hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.

Find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten.

citronkyllingebrystestragon
1 min.
Kylling

Tænd ovnen på 175 grader, varmluft.

Riv skallen af citronen på den fine side af et rivejern. 

Skær kyllingebryst i skiver, og hak ca. 1/4 håndfuld estragon pr. person. Vend begge dele sammen i en skål med skal af 1/4 citron pr. person, og salt og peber efter smag.  

Kom kyllingestykkerne på en varm pande med 1/4 spsk. olie pr. person, og  steg dem i 4-6 min., alt efter hvor store stykkerne er.   

parmigiano reggiano (Parmesan)chiafrø
10 min.
Parmesanchips

Riv parmesanosten. Rør chiafrø og 1/2 spsk. revet parmesanost pr. person sammen i en skål, og fordel massen ud over en bageplade med bagepapir.

Bag massen i ovnen i ca. 15 min., til den er gylden. 

cherry- eller blommetomaterbroccoligul peberfrugthjertesalat
15 min.
Grøntsager

Skær cherrytomater, broccoli, peberfrugt og hjertesalat ud i ønskede størrelser. Damp evt. broccolibuketterne.

creme fraiche 38%hvidløgparmigiano reggiano (Parmesan)dijon senneplys balsamico
20 min.
Dressing

Riv hvidløg fint. Bland hvidløg, creme fraiche og følgende pr. person sammen til en dressing: Godt 1/2 spsk. revet parmesan, 1/2 tsk. dijonsennep, 1/4 spsk. lys balsamico og evt. lidt mælk. Smag til med salt og peber.

25 min.
Saml cæsarsalat

Når parmesan/chia-blandingen er kølet lidt af, brækkes den i mundrette stykker. 

Vend grøntsagerne sammen med dressing og kyllingestykker, og drys med parmesanchips.   

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

Parmigiano Reggiano fra regionen Emillia Romagna i Italien. Osten er fremstillet af rå upasteuriseret komælk. Denne ost er den første ost nævnt i historien allerede i år ca. 600 før Kristi fødsel. Romerne brugte osten som føde til deres soldater og den blev transporteret rundt på hesteryg. Parmigiano Reggiano er Italiens stolthed. Osten er modnet 18 måneder i de store lagre på mejerierne i det nordlige Italien.

Bonusinfo

EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.

3 fun facts om EVOO

  1. Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.

  2. Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.

  3. En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.

Næringsindhold pr. person:

Energi:
457 kcal
Fedt:
28,2 g
heraf mættede fedtsyrer:
14,3 g
Kulhydrat:
14,9 g
heraf sukkerarter:
3,96 g
Kostfibre:
9,1 g
Protein:
32,1 g