0
Cajun style nakkekotelet med ovnstegte rodfrugter og persille-rødløgs-dip

Cajun style nakkekotelet med ovnstegte rodfrugter og persille-rødløgs-dip

Hovedingrediens:
Gris
Sæson:
Efterår, Vinter
Tilberedningstid:
45 minutter
Brugerbedømmelser:

Introduktion:

Cajun har sit navn fra Cajun-folket i Lousiana, der er efterkommere af franske kolonister, der blev fordrevet fra Acadienne i Canada af englænderne i 1775.

Fremgangsmåde

rodfrugter (blandede)
Rodfrugter:

Skræl alle rodfrugter og skær dem i aflange strimler. Pil rødløg og del hvidløget i hele fed uden at pille dem. Læg hvidløg, rødløg (gem 1/3 af rødløgene til dippen) der er skåret i kvarte og rodfrugter i en stor frysepose og tilsæt lidt neutral olie, halvdelen af Cajun-krydderiet samt salt og peber – ryst posen og hæld det hele i et ovnfast fad eller en bradepande med bagepapir i bunden – bag dem i en 225 grader varm ovn (varmluft) i ca. 30-40 min. Vend rundt i rodfrugterne et par gange undervejs.

crème fraîche 38%rødløg
Persille-rødløgs-dip:

Rør cremefraichen sammen med det sidst rødløg, som er finthakket og hakket persille, smag til med salt, peber og citronsaft.

nakkekoteletter
Nakkekoteletter:

Del koteletterne i 3-4 mindre stykker. Drys kødstykkerne med resten af Cajun-krydderiet og lidt salt og vend rundt. Lad dem trække i 5 min. Drys kødet med lidt hvedemel, og vend derefter i en meljævning lavet af lige dele vand og mel, der er pisket sammen til en tyk "melklister" (alternativt kan du vende det i et sammenpisket æg, hvis du har et) og vend derefter igen kødstykkerne i mel. Ryst hvert kødstykke for overskydende mel og steg dem på en pande i rigeligt smør og olie, til de er gyldne, sprøde og lækre – det tager ca. 6-8 min. i alt.

Anretning:

Som vist - drysset med det sidste persille og evt. serveret med lidt citron

Bonusinfo

Cajun krydderiet indeholder:

20% Spidskommen, 20% sød paprika, 10% hvidløgspulver, 10% cayenne, 10% sort peber, 10% timian, 10% sennepskorn, 5% oregano og 5% havsalt

Cajun har sit navn fra Cajun-folket i Lousiana, der er efterkommere af franske kolonister, der blev fordrevet fra Acadienne i Canada af englænderne i 1775.

Kundekommentarer ()

Din bedømmelse

Hvor mange stjerner giver du opskriften?