0
Cashewstegt mørksej med sweet chili, koriander & pak choy

Cashewstegt mørksej med sweet chili, koriander & pak choy

Hovedingrediens:
Fisk
Sæson:
Efterår, Vinter
Tilberedningstid:
35 minutter
Brugerbedømmelser:

Fremgangsmåde

Skift til simpel visning
0 min.
Lad os starte med:

Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter og frugter. Husk at vaske dine hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.

Find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten.

ris
1 min.
Kogte ris:

Kog risene efter anvisning på posen. Eller gør som jeg, og følg følgende vejledning:

Jeg har nu +25 års erfaring som kok, og bilder mig ind, at jeg ved et eller andet om mad og også om at koge ris ;-) Men for nylig fik jeg dette fif fra min gode ven "Skovridderen", der har boet en årrække i Nepal. Han sagde: Skyl risene hurtigt i koldt vand. Kog imens rigeligt vand op med lidt salt i. Kom de skyllede ris i, når vandet koger. Læg låg på! Sæt uret, tik, tak - efter 8 minutter hældes vandet fra. På med låget igen, skru ned på 1, og lad risene trække i 5-10 minutter! Voilà! Perfekte fluffy ris HVER GANG!

Jeg må indrømme, at jeg ikke har set mig tilbage siden, og koger nu ALTID mine basmati- eller jasminris efter denne metode! Tak Jesper!

sesamfrø
2 min.
Ristede sesamfrø:

Kom sesamfrøene i et ildfast fad, og bag dem i 12-15 min. i en 180 grader varm ovn, til de er gyldne. Kom dem i en morter med lidt groft salt, og knus dem let.

cashewnødder
5 min.
Cashewnødder:

Hak nødderne fint, eller knus dem i en morter.

mørksejfilet uden skind
8 min.
Fisk del 1:

Del fisken i 2-3 mindre stykker pr. person, og krydr stykkerne med salt og peber på begge sider.

Vend fiskestykkerne i et sammenpisket æg, og kom dem på en tallerken.

Drys fisken med de hakkede nødder på den side, der vender opad, og drys derefter med et jævnt lag hvedemel (ca. 2 mm). Pres mel/nødder let ned i fisken med en flad hånd.

Lad fisken hvile på køl i 5-10 min.

limehvidløgrød chilinam pla (fiskesauce)forårsløgkoriander
15 min.
Sweet chili sauce med ristede sesam:

Del limefrugten i to, og pres saften fra. Snit hvidløg og chili, og kom begge dele i en morter (pas på, chilien er stærk, så smag dig frem). Mos til en lind grød sammen med lidt groft salt. Tilsæt sukker (1 tsk. pr. person) og knus videre, til sukkeret er opløst. Tilsæt fishsauce, og smag til med limesaft (gem lidt til pak choy). Til sidst vendes fintsnittede forårsløg i sammen med hakket koriander (snit også stilkene, og gem lidt til pynt). Rør sweet chilisaucen med knuste, ristede sesamfrø (gem lidt til pak choy) og ca. 1 spsk. god olivenolie pr. person.

pak choy
20 min.
Pak Choy:

Skær pak choy i mindre stykker, og skyl dem grundigt i rigeligt vand. Giv dem et hurtigt opkog i rigeligt letsaltet vand (max 1 minut).

Lad pak choy dryppe af i en sigte, og pres dem let for at få det meste af vandet fra.

Steg de blancherede kål i lidt nøddebrunt smør, til de er gyldne. Krydr med salt og peber, drys med det sidste sesam og og pres det sidste limesaft over.

30 min.
Fisk del 2:

Tag en stor slip-let pande (der kan tåle at komme i ovnen), og hæld godt med neutral olie på. Når panden er godt varm, lægges fisken på med nøddesiden nedad, og sættes direkte ind i en forvarmet ovn ved 225 grader i 5-6 min. Tag panden ud, og server straks med fisken nøddesiden opad! 

35 min.
Anretning:

Læg de stegte pak choy i bunden af et fad/tallerken. Arranger den stegte fisk ovenpå med nøddesiden opad, fordel sweet chilisauce over fisk og pak choy, og drys med det sidste plukkede koriander. Server sammen med kogte ris og det sidste af limefrugten i både.

Bonusinfo

Kend din fisk: Mørksej 

GASTRONOMISK

Kødet på en mørksej har et svagt gråt-rosa skær. Det er magert, og har en lidt kraftigere og mere markant smag end lyssejen. Den er særligt god som stegt, grillet, paneret eller bagt, og kan som andre torskefisk koges og dampes, omend knap så udbredt til pochering eller kogning. Den egner sig til gengæld rigtigt godt til fiskefars. 

Den fiskes og spises hele året, men kvaliteten topper i 2. halvdel af året, fra juni til december.

SUNDHED

Mørksejen er en meget mager fisk og fedtprocenten er på beskedne 0,3 gram pr. 100 gram. Den har til gengæld et højt indhold af jod og kalium, hvor sidstnævnte ligger på ca. 440 mg/100 g. Den har et proteinindhold på ca. 19,3 g/100 gram.

Læs mere om mørksej her > KEND DIN FISK

Kundekommentarer ()

Din bedømmelse

Hvor mange stjerner giver du opskriften?