
Start med at tænde ovnen på 220 grader varmluft.
Skrub kartoflerne, og skær dem i lange pommes frites. Vend kartoflerne med lidt olie, og bred dem ud på et stykke bagepapir på en bageplade. Bag i ca. 25 min., til kartoflerne er gyldne og sprøde. Krydr med salt.
Pisk en syltelage af lige dele eddike, vand og sukker. Der skal være nok til at dække løgene. Skræl løgene, snit dem i tynde både, og vend dem godt sammen med syltelagen. Lad løgene trække indtil servering.
Snit kålen ultra fint med en skarp kniv eller på et mandolinjern. Knug kålen i en skål med masser af limesaft og lidt salt.
Rør creme fraiche sammen med krydderblandingen og lidt salt.
Lun burger bollerne i ovnen.
Form bøffer af plantefarsen, så de passer i størrelse til bollerne. Steg dem i 2-3 min. på en godt varm pande, træk panden af varmen, og riv osten over bøfferne.
Anret burgerne ved bordet med bøf, dressing, kål, syltede løg og kartofler på siden.
Velbekomme!
Plantefarsen er en Økologisk plantefars af rene råvarer, som kan formes og krydres efter humør.
Plantarsen beror på lupinbønner og champignon for umami, men er ikke taget i en bestemt retning, så den er mere alsidig, og kan krydres til mange forskellige retter, eller bruges neutral i fx. en bruger eller med tilbehør.
Med bønner og ærter som hovedingrediens opfylder den også de nye kost-råd.
Og så er den glutenfri.
Farmhouse cheddar er fremstillet af økologisk komælk fra Summeset i England. Osten fremstilles på samme gård, som køerne malkes, hvilket kaldes Single Farmhouse cheese. Når ostemassen er klar presses det i karet, og henlægger til efter syrning indtil den er klar til opskæring i små stykker, der saltes og presses ved meget højt tryk, hvorefter den lagres. En fantastisk autentisk ost der er milevidt fra de mange standardvarer du finder på cheddar-hylderne i dagligvarehandlen!
Mexicansk krydderiblanding indeholder:
35% spidskommen 10% paprika, 10% chipotle chili, 10% oregano, 10% sort peber, 10% ancho mulato chili, 5% pasilla chili, 5% løgpulver, 5% hvidløgspulver
EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.
3 fun facts om EVOO
Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.
Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.
En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.
Kommentarer og forslag til opskriften