0
Hovedingrediens:
Fjerkræ
Sæson:
Efterår
Tilberedningstid:
30 minutter
Brugerbedømmelser:
Allergener:
Selleri, Muskatnød, Fløde

Fremgangsmåde

Blandt de mange historier om oprindelsen af Chicken à la king anses det for mest sandsynligt at den blev lavet første gang i 1944 af George Greenwald, køkkenchef på New Yorks Brighton Beach Hotel. Her serverede han den første gang til hans forældre (som ejede hotellet) i begyndelsen af 1900'erne - og nu er det intet mindre end en klassiker!

Basmati ris: Kom risene i en sigte og skyl dem grundigt under rindende vand i 2-3 minutter. Kog 3 dl vand (pr. pose ris) op med ½ tsk. salt. Tilsæt de skyllede og drænede ris, og når vandet igen koger røres en gang i risene og der skrues ned så de netop simrer (2-3 stykker). Kog risene under låg i ca. 10-12 minutter til alt vandet er optaget i risene. Sluk og lad risene hvile under låg i 10-12 minutter og slå dem derefter løse med en gaffel.

Chicken à la king: Skær kyllingen ud i tern på ca. 5 x 5 mm. Rist kødet grundigt af i en tykbundet gryde i lidt smør og olie. Tilsæt krydderimixet, de finthakkede skalotteløg og champignons i skiver. Rist det hele igennem 2-3 minutter. Drys med 1-2 spsk. hvedemel og bag det igennem et par minutter ved lav varme. Tilsæt 1-2 dl vand og kog igennem under omrøring et par minutter. Tilsæt halvdelen af fløden og lad retten simre i 15 minutter ved lav varme under låg. Skær peberfrugterne i fine tern og tilsæt dem til retten, og lad dem simre med de sidste 5 minutter. Nu skal retten legeres med æggeblommer. Tag én æggeblomme pr mand og rør med det sidste fløde. Rør mixturet af æg og fløde i den kogende ret. Når den igen når kogepunktet tages gryden af blusset. Smag retten til med salt og peber samt lidt citronsaft.

Har du ingen æg tilsætter du blot den sidste sjat fløde og koger retten igennem – og hvis du ikke er fedtforskrækket kan du med god samvittighed og lykkeligt resultat, montere retten med 3-4 små klatter koldt smør lige inden servering 

Chicken à la king krydderimix indeholder: 55% grøntsagsbouillon, 10% løgpulver, 10% sort peber, 10% timian, 8% sød paprika 5% persille 2% muskatnød

Bonusinfo

Chicken à la king krydderimix indeholder: 55% grøntsagsbouillon, 10% løgpulver, 10% sort peber, 10% timian, 8% sød paprika 5% persille 2% muskatnød

Bonusinfo

Den brune champignon minder om den hvide champignon. Den har en skærmformet, lys brun hat og nedenunder gemmer de rosa-rødbrune lameller sig.

Kundekommentarer ()

Din bedømmelse

Hvor mange stjerner giver du opskriften?