
Brun kødet grundigt af i en tykbundet gryde i neutral olie. Tilsæt fintsnittede grøn chili, løg og hvidløg, og sauter dem med i 2-3 minutter, uden at de bruner. Tilsæt krydderiblandingen, men pas på, den er stærk! Tilsæt evt. halvdelen af krydderiet nu, og smag til med resten senere. Tilsæt flåede tomater og de forkogte bønner, der er drænet og skyllet af. Kom evt. lidt vand på, så det netop dækker kødet. Lad chilien simre ved svag varme uden låg, indtil retten begynder at jævne sig selv, og kødet er mørt. Det tager ca. 30-40 minutter. Husk at røre jævnligt. Smag til med salt, peber, lidt sukker samt evt. lidt mere chilikrydderi.
Fif: Har du en lille klump god mørk chokolade, kan du med fordel smage retten til med 5-10 gram pr. person, du laver mad til.
Tænd ovnen på 215 grader.
Skær tortillas ud i nachos-lignende trekantede stykker. Fordel dem ud i et lag på en bradepande med bagepapir på. Sørg for, at der er luft imellem stykkerne. Dryp lidt god olivenolie på hver bid, og krydr med lidt salt.
Bag dem i ovnen i 10-15 min., til de er sprøde og gyldne. Så har du lækre totopos!
Kom totopos i et fad, og riv lidt af osten over. Sæt fadet tilbage i ovnen, til osten er gratineret.
Drys med skyllet og plukket koriander, creme fraiche og det sidste smuldrede/revne ost.
Queso fresco er en lækker sag, som vi og Grand Fromage selv har udviklet i samarbejde med det lille landsbymejeri i Onsild i Nordjylland. Ideen blev født da vi var på udkig efter en dansk ost, der mindede om den mexicanske Oaxaca ost "queso fresco". Osten fremstilles af økologisk mælk fra køer der bl.a græsser på engdragene langs Gudenåen. Ostens oprindelse er Mexico og Sydamerika hvor den anvendes i mange retter. Osten er mild og med en fin mælkesmag, hvilket også gør den egnet til stegning.
Ingredienser: Spidskommen, indeholder: Koriander, chili, oregano, merian, sød paprika
EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.
3 fun facts om EVOO
Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.
Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.
En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.
Kommentarer og forslag til opskriften