Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter og frugter. Husk at vaske dine hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.
Find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten.
Kødet deles ud, så der er 1 bøf pr. person. Form kødet til flade bøffer med en lidt større omkreds, end ciabatta-bollerne har. Pensl kødet med olie, krydr med salt, og lad bøfferne hvile, mens du forbereder resten af maden.
Osten rives fint.
Grøntsagerne skylles, gulerødderne skrælles.
Agurk og gulerødder skæres ud i stave, og anrettes på et fad sammen med tomaterne.
Basilikummen skylles, slynges tør, og hakkes fint.
Rør flødeosten sammen med basilikummen samt 1-2 tsk god olivenolie pr. person, og smag til med salt og peber.
Bøfferne sættes over at stege i olie/smør. Når bøfferne er stegt på den ene side, vendes de, og osten fordeles ovenpå bøfferne, så den kan smelte.
Imens bøfferne steges, ristes bollerne.
Når bollerne er ristede, smøres de med basilikumcremen. Gem evt. overskydende basilikumcreme til dip til grøntsagerne.
Burgerne samles og serveres på et fad eller et spækbræt.
Giv fadet med gnavegrønt til sammen med evt. overskydende basilikumcreme.
Farmhouse cheddar er fremstillet af økologisk komælk fra Summeset i England. Osten fremstilles på samme gård, som køerne malkes, hvilket kaldes Single Farmhouse cheese. Når ostemassen er klar presses det i karet, og henlægger til efter syrning indtil den er klar til opskæring i små stykker, der saltes og presses ved meget højt tryk, hvorefter den lagres. En fantastisk autentisk ost der er milevidt fra de mange standardvarer du finder på cheddar-hylderne i dagligvarehandlen!
Kundekommentarer ()