0
Citronmarinerede stegte sensommermakreller med majsfrikasse, nye kartofler og karse

Citronmarinerede stegte sensommermakreller med majsfrikasse, nye kartofler og karse

Hovedingrediens:
Fisk
Sæson:
Sommer
Tilberedningstid:
30 minutter
Brugerbedømmelser:

Fremgangsmåde

Start med at læse hele opskriften grundigt igennem først.

1. Skrab/skrub de nye kartofler, og kog dem i vand med salt i 12-15 min. Dræn vandet fra, og tilsæt med det samme en generøs klat smør til gryden. Læg låg på igen, og ryst lidt rundt. Lad kartoflerne trække i 5 min. under låg, og krydr evt. med lidt god salt.

2. Riv fin julienne af citronen (brug kun det gule), og pres saften fra citronen. Kom begge dele i en lille gryde.

3. Kog saften op med 1 dl vand, 100 g (rør)sukker, tynde skiver af rødløg samt krydderiblandingen. Lad det koge igennem i 2-3 minutter. Sluk, kom citronskallen i, og lad lagen trække, mens du steger makrellerne.

4. Rids makrelfileterne (se video ovenover) med 2-3 snit på skindsiden. Dette bevirker, at de ikke krøller så meget, når de steges.

5. Skær evt. den lille bræmme af ben væk (se video ovenover), der sidder i fileten. Dette gøres nemt med et lille snit på hver side af benene lige ned til skindet uden at skære igennem. Nu kan bræmmen af ben rykkes forsigtigt af. Er fileterne meget små, forsvinder de små ben nærmest under stegning.

6. Krydr med salt og peber, og smør derefter med dijonsennep på kødsiden (ikke på skindet).

7. Fileterne vendes i lidt rug- eller hvedemel, og steges gyldne på skindsiden i halvt neutral olie og halvt smør. Krydr dem igen med salt og peber, og vend. Kom de stegte makreller i et ildfast fad, hæld derefter den kogende citronlage over fileterne, og lad dem gerne trække i 10 minutter, mens du laver majsfrikasseen.

8. Fjern bladene fra majsen(e), og skær majskernerne af. Sauter majsen(e) i en lille tykbundet gryde i en klat smør sammen med finthakket skalotteløg et par minutter ved medium varme (løgene må ikke tage farve). Tilsæt 1/2 dl vand, og kog 2 minutter under låg. Fjern låget, og kog ind til vandet næsten er fordampet. Tilsæt creme fraiche, og kog ind til en cremet konsistens. Smag til med salt og peber.

Anretning: Anret de lune, stegte makreller ovenpå majsfrikasseen. Drys med klippet karse. Server kartofler i en skål ved siden af.

Syltekrydderi indeholder: 35% hvide peberkorn, 25% sorte peberkorn, 15% gule sennepsfrø, 15% laurbærblade, 10% korianderfrø.

Bonusinfo

Skagenfoods dildpickles syltekrydderier består af:

25% Dildspidser, 25% dildfrø, 25% sort peber, 20% gule og sorte sennepskorn, 5% chili.

Kundekommentarer ()

Din bedømmelse

Hvor mange stjerner giver du opskriften?