Kom nødderne i et ovnfast fad, og bag dem i en 175 grader varm ovn i 8-10 minutter, til de er gyldne. Vend med et par dråber olie, og drys med lidt fint salt.
Kom bulguren i en gryde og kog i 1 liter vand med lidt salt i 2 minutter sluk og lad den trække i 10 min. Hæld bulguren i en sigte, og lad den dryppe af i 5-10 min. Skær abrikoser i tern og snit rødløget fint. Skyl, tør og hak persille, og vend det i den let afkølede bulgur. Tilsæt generøse mængder god velsmagende ekstra jomfru olivenolie, citronsaft og finthakket hvidløg, og smag det hele til med Tabboulehkrydderiet samt salt og peber.
Steg fisken på skindsiden i 2-3 min. i lidt neutral olie på en meget varm pande.
Skru ned for blusset efter et par minutter, og lad fisken stege videre (stadig på skindsiden), til kødet netop begynder at få en mælkehvid farve.
Tilsæt et par generøse klumper smør til panden, og lad smørret bruse op.
Steg videre i 1-2 min. Vend fisken, krydr med salt og peber på skindet, tæl til 10, og så er fisken klar til servering.
FIF:
Steg evt. et par skiver af citronen (befriet for skal) med det sidste minuts tid.
Som vist på billedet med de ristede nødder drysset over. Servér evt. den ristede citronskive ovenpå fisken.
Tabbouleh krydderi indeholder:
Spidskommen, korianderfrø, persille og sort peber.
Kundekommentarer ()