0
Citrus-stegt kylling med glacerede regnbuegulerødder og Lyn-hasselback kartofler

Citrus-stegt kylling med glacerede regnbuegulerødder og Lyn-hasselback kartofler

Hovedingrediens:
Fjerkræ
Sæson:
Efterår, Sommer, Vinter
Tilberedningstid:
30 minutter
Opskriftstype:
Hurtige kødretter
Brugerbedømmelser:

Fremgangsmåde

Skift til simpel visning
bagekartoflerolivenolie, ekstra jomfruhvidløgcitron
1 min.
Hasselback kartofler

Ovnen tændes på 220 grader varmluft.

Halvdelen af hvidløgene pilles og skæres i tynde skiver.

Bagekartoflerne skylles og deles på langs.

Skær en masse riller 2/3 ned i kartoflerne, og sæt dem på en bageplade med bagepapir på. Pres hvidløgene ned hist og pist i kartoflerne, og dryp godt med olivenolie hen over.

Citronen skæres i skiver på omkring 1/2 cm, saften presses ud over kartoflerne, og skrællerne lægges imellem kartoflerne.

Kartoflerne bages, til de er sprøde udenpå og møre indeni. Det tager omkring 20 min., alt efter hvor mange du laver mad til, og hvor effektiv din ovn er.

Først når kartoflerne er færdige, krydres de med salt.

dukkahHopballe Mølle kylling, bryst med skind
10 min.
Kylling

Kyllingen brunes af et par minutter på hver side på en stor pande, der bagefter kan rumme gulerødderne.

Den brunede kylling krydres med salt, peber og halvdelen af dukkaen.
Kyllingen lægges ind på pladen til kartoflerne, og bager, til den lige er gennemstegt. Centrumtemperaturen skal være 65 grader.


Lad kyllingen hvile tildækket, til I skal spise.

 

farvede gulerødderappelsinhvidløgbredbladet persilledukkah
20 min.
Gulerødder

Gulerødderne skylles, og skæres i lange, grove splitter.
Resten af hvidløget hakkes mellemfint.

Gulerødder og hvidløg sættes over at stege ved medium varme i panden, hvor du stegte kyllingen.

Halvdelen af appelsinskrællen rives meget fint.

Persillen skylles og hakkes groft.

Når gulerødderne har stegt i 5 min., skrues op for varmen, og saften fra appelsinerne tilsættes sammen med 1-2 tsk. honning eller 1 lille tsk. sukker pr. person. 

Lad saften koge ind, til gulerødderne er møre, og vend persillen ned i panden. Smag til med appelsinskræl, salt og peber.

30 min.
Servering

Kyllingen skæres i tykke skiver, og anrettes på et fad sammen med kartoflerne og de glacerede gulerødder. Citronskrællerne fra kartoflerne skal ikke spises.
Til sidst drysses resten af dukkaen over gulerødderne.

~Velbekomme~

 

 

Bonusinfo

Kyllinger fra Hopballe Mølle

- Hopballe kyllinger er af en helt speciel race, Hubbard 787 hedder de så mundret. Disse kyllinger vokser langsommere end den race, der benyttes i den konventionelle kyllingeproduktion. Racen og den ekstra voksetid gør, at kyllingerne er mere aktive og robuste og det betyder også, at ben og knogler kan udvikle sig i takt med, at kyllingerne tager på i vægt.

Hopballe lægger stor vægt på dyrevelfærd, og det er tydeligt, at både racen og den ekstra tid gør disse kyllinger meget mere aktive og robuste. En Hopballekylling har 4–5 gange så meget plads som en konventionel kylling. Pladsen gør, at kyllingerne rører sig meget mere, det giver muskler og kødet får dermed meget mere struktur. Hver aften slukkes lyset og kyllingerne får 8 timers ubrudt søvn som giver ro i flokken og forbedrer trivslen.

Disse kyllinger kræver generelt også lidt længere tilberedningstid end du måske er vandt til og når man skal tranchere brystkødet er det vigtigt, at det skæres på tværs af fibrene, da strukturen i kødet ellers kan få det til at føles sejt! Til gengæld får man altså en oplevelse på smag og ikke mindst struktur, som ellers er gået helt bort når man spiser industrikyllinger. 

Du kan også se forskel på kødets farve. I gamle dage talte man om det mørke kød og det lyse kød på en kylling - men i dag er det hele jo kridhvidt på de fleste (industri) kyllinger. Men her er lårkødet altså mørkere og mere kraftigt smagende, mens brystkødet har en meget mere fin og delikat smag.

Bonusinfo

Dukkah krydderiblanding indeholder: 20% HASSELNØDDER, 20% SESAMFRØ, 10% KORIANDERFRØ, 10% SPIDSKOMMEN, 10% SORT PEBER, 10% CAYENNE, 10%KANEL, 10%SALT 

Kundekommentarer ()

Din bedømmelse

Hvor mange stjerner giver du opskriften?