
Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter og frugter. Husk at vaske dine hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.
Find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten.
Tænd ovnen på 200 grader varmluft.
Skrub kartofler og pastinakker grundigt, og fjern evt. urenheder og toppen på pastinakkerne.
Skær begge dele ud i grove chunks, og vend dem med lidt olivenolie, krydderblandingen og salt.
Bag dem på en bageplade i ca. 25 min., til de er møre, og har taget lidt farve.
Pil hvidløg, og snit dem fint.
Kom hvidløg, frosne ærter og creme fraiche op i en gryde, og lad det hele koge op i ca. 2-3 min., så ærterne tør op.
Kom herefter ærterne op i en blender eller foodprocessor, men lad noget af creme fraichen blive tilbage i gryden.
Blend til en cremet mos, og tilsæt mere creme fraiche, hvis det er nødvendigt. Smag til med salt og friskkværnet peber.
Du kan også bruge en stavblender istedet, hvis du har sådan en.
Steg æggene på en mellemvarm pande i lidt olie eller en klat smør. Lad dem gerne være smilende, og krydr med lidt salt.
Pluk salaten ud i blade, skyl dem, og halvér de største blade.
Anret kartofler og pastinakker på en tallerken med ærtemos, salat og spejlæg til.
Denne blanding er en kraftig og aromatisk karryblanding. Rogan Josh er også navnet på en aromatisk persisk lammeret, der er en signaturopskrift fra Kashmir-regionen.
Rogan betyder ’klart smør’ eller ’fedt’ på persisk, og Josh betyder ’varme, stærk, kogende eller passioneret’. Rogan Josh betyder således tilberedt i olie ved stærk varme.
Paprika, hvidløg, ingefær, gurkemeje, spidskommen, kanel, koriander, kardemomme, sort peber, nelliker, muskatnød, laurbærblade, chili, havsalt.
EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.
3 fun facts om EVOO
Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.
Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.
En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.
Kommentarer og forslag til opskriften