0
Cremet persillesuppe med citron-smørbagt laks og foccacia

Cremet persillesuppe med citron-smørbagt laks og foccacia

Hovedingrediens:
Fisk
Sæson:
Forår, Sommer
Tilberedningstid:
45 minutter
Opskriftstype:
Grønne fiskeretter

Fremgangsmåde

Skjul tidslinje
0 min.
Lad os starte med

Skyl grønt, frugt og krydderurter. Vask hænder og redskaber efter håndtering af fisk, kød og grøntsager. Find alle ingredienser og redskaber frem.

grøntsagsbouillonbredbladet persillekartoflerzittauerløghvidløg
1 min.
Suppe del 1

OBS: Tag gerne pizzadejen ud af køleskabet en 1/2 time før brug.

Tænd ovnen på 225 grader.

Pluk persillen, del den i blade og stilke, og hak stilkene fint.

Skræl kartoflerne, pil løgene og 2/3 af hvidløgene, og skær det hele i grove tern.

Smelt 15 g smør pr. person i en tykbundet gryde.

Sautér løg, hvidløg, kartofler og persillestilke, uden at de tager farve.

Tilsæt 1/2 dl hvidvin eller æble juice, hvis du har det, og lad det koge ind et par minutter, til alkoholen er fordampet, eller juicen er kogt ind til det halve.

Kom nu yderligere 2 dl vand på pr. pers., og tilsæt urtebouillon.

Læg låg på, og lad det simre til kartoflerne er møre.

Hak persillebladene groft.

Kom halvdelen af det hakkede persille i gryden, og lad den koge med i 1 min. Tag gryden af varmen, og lad den hvile med låg på, til fisken og brødet er færdigt.

rosmarinpizzadej - på surdej (Øko)olivenolie, EVOO
5 min.
Focaccia - eller andet brød efter eget ønske

Skyl rosmarinen grundigt, og pil bladene fra stilken.

Læg dejen i et ildfast fad eller på en bageplade dækket med bagepapir.

Hæld 2-3 spsk. god olivenolie henover, og pres det fladt ud til ca 1 cm tykkelse. 

Lav 8-10 fordybninger i hvert stykke af dejen med fingrene, og pres rosmarinen og lidt god salt ned i dejen.

Bag brødet i 15-20 min., indtil det har fået en gylden overflade, og lyder hult, når der bankes på det.

Tag brødet ud af fadet, og lad det afkøle lidt, gerne på en rist.

ASC laks med skindcitronsmørhvidvin
20 min.
Fisk

Dup fileterne tørre, kom dem i et passende smurt ildfast fad med skindsiden opad, og krydr dem let med salt og peber samt citronskal og -saft.

Kom en god klump smør ovenpå hvert fiskestykke. Dæk fisken med et stykke pergament/bagepapir, og dæk nu hele herligheden med tætsluttende låg eller stanniol, og bag i ca. 15-18 min.

Fif: Hvis du alligevel har gang i en flaske hvidvin til suppen, kan du med fordel komme en generøs sjat ved fisken! :-) 

fløde 38% (piskefløde)hvidløgbredbladet persillecitron
40 min.
Suppe del 2

Sigt væden og fedtstoffet fra den bagte fisk, og kom den over i suppen. 

Tilsæt fløden, og varm suppen op til kogepunktet.

Hæld suppen i en høj blender sammen med det sidste persille, og blend den til en helt glat purésuppe sammen med den sidste rest rå hvidløg og en lille klump koldt smør.

Smag til med lidt citronsaft, salt og peber, og varm nænsomt suppen igennem lige inden servering - den må ikke koge.

45 min.
Anretning

Træk forsigtigt skindet af fisken, og servér som vist på billedet.

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

ASC er en globalt anerkendt mærkningsordning, som sikrer, at fiskeopdræt foregår på en sund og ansvarlig måde. ASC-mærkede fisk har gennemgået en streng kontrol af hele forsyningskæden og af arbejdsforholdene ved den enkelte aquakultur. ASC ønsker at sikre forbrugerne et miljøvenligt og socialt ansvarligt valg af opdrættede fiskeprodukter.

 

Bonusinfo

Vores økologiske pizzadej på surdej er lavet på 100% italiensk Tipo 00 og durummel. Dejen er fermenteret med surdej og er koldhævet i minimum 24 timer før den pakkes. 

Bonusinfo

EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.

3 fun facts om EVOO

  1. Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.

  2. Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.

  3. En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.