Skyl grønt, frugt og krydderurter. Vask hænder og redskaber efter håndtering af fisk, kød og grøntsager. Find alle ingredienser og redskaber frem.
Skær skindet af laksen og kassér dette. Del fisken i mindre stykker (3-4 pr pers.), kom stykkerne i en skål, og vend dem med lidt fint salt. Lad fisken salte på køl til senere.
Skyl risene grundigt, og kom dem i en gryde med rigeligt, kogende, letsaltet vand. Kog risene i 9-12 min. (afhængig af konsistensen du ønsker på risene), og hæld al overskydende vand fra.
Skær peberfrugt i tynde strimler. Soignér broccoli, og del den i små buketter. Pluk koriander.
Kom lidt neutral olie i en tykbundet gryde, og varm op til medium varme.
Tilsæt karry (pas på den er STÆRK, så prøv dig frem, og rist igennem i et par min., uden at den brænder på.
Kom kokosmælk og peanutbutter på, og lad det simre under omrøring i 2-3 min. Kom peberfrugt og broccoli i, og kog dem med i 2-3 min. Smag til med fishsauce samt lidt sukker og limesaft.
Kom fisken i, og vend forsigtigt rundt. Lad retten komme tilbage til kogepunktet - sæt låg på gryden. SLUK og vent 1-2 min. (til fisken begynder at flage).
Hvis du fortrækker smagen af stegt fisk, kan du vende laksestykkerne i lidt mel rørt med en smule fint salt og karry, og så stege dem på en pande i neutral olie i 2 min. på hver side, til de er sprøde og gyldne og netop gennemstegt!
Som vist på billedet med lime og koriander.
ASC er en globalt anerkendt mærkningsordning, som sikrer, at fiskeopdræt foregår på en sund og ansvarlig måde. ASC-mærkede fisk har gennemgået en streng kontrol af hele forsyningskæden og af arbejdsforholdene ved den enkelte aquakultur. ASC ønsker at sikre forbrugerne et miljøvenligt og socialt ansvarligt valg af opdrættede fiskeprodukter.
Madras karry indeholder: 30% gurkemeje , 20% spidskommen, 15% sennepskorn, 15% korianderfrø, 5% sort peber, 5% karryblade, 5 % Chili 5% ingefær
Kommentarer og forslag til opskriften