
Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter og frugter. Husk at vaske hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.
Find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten.
Start med at svitse curryblandingen af i lidt olie i en gryde. Tilsæt så linser, kokosmælk og lidt salt. Lad det simre under låg til linserne er helt møre og er blevet til en grød. Tilsæt gerne lidt vand undervejs, så linserne ikke koger tør.
Sæt risene over at koge efter anvisning på pakken.
Skyl rosenkålene, og fjern evt. grimme blade.
Rens svampene, og skær dem i tykke skiver.
Steg først rosenkålene i 2-3 min. på en godt varm pande i en smule olie, og derefter svampene, til de er gyldne og møre.
Hak peanuts og bland peanuts, kål og svampe sammen i en skål. Smag til med masser af limesaft og salt.
Anret risene i en dyb tallerken, og kom daalen ved siden af. Slut af med at komme kålblanding ved.
Velbekomme!
Mung Daal også kaldt gule linser, er halve afskallede mungbønner. Smagen er let sødlig.
Linserne er velegnede som tilbehør, postejer, frikadeller og gryderetter og ikke mindst til Indisk Daal da de nemt koger ud.
EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.
3 fun facts om EVOO
Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.
Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.
En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.
Kommentarer og forslag til opskriften