0

Dampede blåmuslinger i belgisk øl med timian og laurbærblade

Hovedingrediens:
Fisk
Sæson:
Forår, Efterår, Sommer, Vinter
Tilberedningstid:
30 minutter

Fremgangsmåde

Rensning af blåmuslinger: Læg muslingerne i rent koldt vand i 20 min. Rens muslingerne ved at skrubbe urenheder af skallen under ridende vand og fjern eventuelt "skæg" med et fast tag. Tjek om de er levende: Alle muslinger skal være lukkede eller lukke sig ved et let bank i bordet før tilberedning. Efter tilberedning skal alle muslingerne - lige modsat - have åbnet sig. Er dette ikke tilfældet skal de omgående smides væk.

Tilberedning: Pil begge slags løg og snit dem i tynde skiver sammen med selleristænglerne. Sauter det hele i olien til de er bløde og lige begynder at tage farve. Kom muslinger, plukket timian, laurbærblade, øl og smør ved og krydr med salt og peber. Læg låg på og lad dem dampe ca. 5 min. til muslingerne har åbnet sig. Husk at kassere de muslinger, der ikke har åbnet sig.

Server i dybe tallerkner med ristet brød eller hjemmelavede pommes frites med kapersaioli eller en anden dip samt en sprød grøn salat.

Hjemmelavet kapersaioli

1 past. æggeblomme

2 tsk. citronsaft

2 dl rapsolie

1 fed hvidløg

2-3 spsk. kapers

salt og peber

Vigtigt: Alt skal have stuetemperatur inden start. Pisk æggeblomme, citronsaft og ¼ tsk. salt godt sammen. Tilsæt olien lidt ad gangen til en tyk og cremet mayonnaise opstår. Rør presset hvidløg og finthakket kapers i og smag til med citronsaft og salt. Lad aiolien trække køligt indtil brug.

Kommentarer og forslag til opskriften