
Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter og frugter. Husk at vaske dine hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.
Find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten.
Tænd ovnen på 200 grader varmluft.
Skrub kartoflerne grundigt, og skræl løgene.
Skær både kartofler og løg i både, og vend dem med en smule olivenolie, lidt salt og krydderblandingen.
Bag dem på en bageplade i ca. 25 min., til de har taget godt med farve, og er blevet møre.
Skyl blomkålen, og skær den ud i buketter. Kom dem ned i en stor gryde med vand, der lige dækker bunden, og tænd på middelvarme. Krydr med lidt salt, og lad blomkålen dampe under låg i ca. 3-4 min, til buketterne er møre med bid. Tag dem herefter op i en skål, og lad dem dampe en smule af.
Rist hasselnødderne på en tør pande, til de har taget lidt farve, og hak dem groft.
Pluk salaten ud i blade, og skyl dem grundigt.
Vend blomkålsstykkerne sammen med yoghurten.
Anret løg og kartofler i bunden af en dyb tallerken, og kom blomkål og salat ved siden af. Slut af med et drys hasselnødder over tallerkenen.
Fajita indeholder:
25% Sød paprika, 15% paprikaflager, 5% oregano, 15% spidskommen, 10% chili, 10% urteboullion*, 10% hvidløg, 5% cayenne og 5% havsalt.
*ASAs urtebouillon er vegetarisk og glutenfri. Den indeholder havsalt, maltodextrin, gærekstrakt, grøntsager og urter 7,8% (porre, persille, selleri, bukkehorn, løvstikke, gulerødder, pastinak, løg) soja sauce, gurkemeje og solsikkeolie.
EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.
3 fun facts om EVOO
Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.
Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.
En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.
Kommentarer og forslag til opskriften