
Start med at tænde ovnen på 200 grader. Skræl rødløgene, og halvér dem. Gnid dem med lidt olivenolie, salt og friskkværnet peber, og bag dem i ovnen i ca. 25 min., til de er møre. Bemærk, at hvis du laver mad til 1 kuvert, kan du stege løget langsomt på en pande, til det er helt mørt.
Kom et par skefulde god olivenolie i en gryde, og varm op til medium varme. Kom sorghum i, og rist dem et par minutter, til de er gyldne. Dæk med koldt vand, tilsæt lidt salt, og lad dem simre under låg, til de er møre. Det tager ca. 15 minutter. Kom sorghum i en sigte, og lad dem dryppe af.
Skær blomkålen ud i store buketter, og kom dem ned i en stor gryde. Kom lidt vand i, så det lige dækker bunden. Damp buketterne under låg i ca. 4-5 min., til de er møre med lidt bid. Krydr med lidt salt.
Når kålen er færdig, tager du den op af gryden, og hælder evt. overskydende vand væk. Kom creme fraiche og krydderblanding op i gryden, og giv den et opkog. Kom kålen tilbage i gryden, og vend forsigtigt rundt.
Spred græskarkernerne ud på en tallerken eller bageplade, og sæt den ind nederst i ovnen. Lad dem bage med i ca. 10 min, så de tager lidt farve.
Laver du mad til 1 kuvert, kan du riste kernerne på en pande istedet for ovn.
Pluk salaten ud i blade, og skyl dem godt. Del de største blade i mindre stykker.
Anret sorghum, bagte løg og salat i bunden af en dyb tallerken. Anret den cremede blomkål ovenpå, og sørg for at få alt saucen med fra gryden. Riv citron fint henover retten, og drys med græskarkerner.
Velbekomme!
Shivid polo krydderimix indeholder:
Sorghum er en græsart, der oprindeligt stammer fra Centralafrika. Den er den vigtigste kornsort til menneskeføde i store dele af Afrika og Asien, blandt andet fordi den kan vokse i meget tørre og varme områder. Sorghum har et højt indhold af mineraler. Hel sorghum spises som ris eller anvendes til grød. Det kan også poppes på samme måde som popcornmajs.
EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.
3 fun facts om EVOO
Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.
Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.
En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.
Kommentarer og forslag til opskriften