0

Dampet lyssej på bund af squash og basilikum

Hovedingrediens:
Fisk
Sæson:
Forår, Efterår, Sommer, Vinter
Tilberedningstid:
30 minutter

Fremgangsmåde

Fisk: Tip: Krydr fileterne med salt og lidt peber (og evt. andre krydderier efter smag) og stil dem køligt i 20 min. inden tilberedning. Dette giver en mere fast kødstruktur og bringer mere smag frem i fisken.

Kog fonden op i en kasserolle. I en stor sauterpande lægges en tallerken med bunden opad. Skær fisken i portionsstykker og placer dem oven på tallerknen. Hæld 2 dl fond i panden, læg låg på panden og damp portionsstykkerne ved middel varme i ca. 5 min. til fiskekødet er mælkehvidt.

Sauce: Tag fisken op af panden og lad den hvile indpakket. Hæld resten af fonden og fløden på panden og lad væden reducere til det halve. Smag til med salt og peber.

Bund: Skær squash og skalotteløg i fine tern. Fjern kernerne fra tomaterne og skær tomatkødet i strimler. Svits det hele i lidt olie på en pande i ca. 2 min. Tilsæt til sidst friske basilikumblade og smag til med salt og peber.

Server sammen med små råstegte kartofler.

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.

3 fun facts om EVOO

  1. Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.

  2. Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.

  3. En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.