0

Dampet rødspætte med frisk tomatsauce og kartofler i citron og persille

Hovedingrediens:
Fisk
Sæson:
Forår, Efterår, Sommer, Vinter
Tilberedningstid:
30 minutter

Fremgangsmåde

Kartofler: Kog kartoflerne møre, pil dem og lad dem køle lidt af. Smelt 1-2 spsk. smør i en gryde og vend kartoflerne heri. Tilsæt skal og saft fra den økologiske citron og lad det simre 2 min. Hak godt med persille og vend det i lige inden servering.

Tomatsauce: Lav et snit i toppen af tomaterne og skold dem i kogende vand. Træk skindet af, del dem i kvarte og fjern kernerne. Skær tomatkødet i strimler og hak løg og hvidløg meget fint. Sauter løgene i en smule olie uden de tager farve. Kom timian og tomater ved og lad det simre 5 min. Tilsæt væden fra fisken, når den er dampet og kog saucen ind. Smag til med salt, peber og evt. lidt sukker.

Fisk: Krydr fileterne med salt og peber og rul dem sammen. Læg dem i et smurt ildfast fad, hæld hvidvinen ved og kom et par små klatter smør ved. Dæk til med stanniol og damp fisken mør ved 175°C i ca. 10 min.

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.

3 fun facts om EVOO

  1. Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.

  2. Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.

  3. En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.