0

Dampet rødspætte med ingefær, 2 slags løg og lynstegt nudelsalat

Hovedingrediens:
Fisk
Sæson:
Forår, Efterår, Sommer, Vinter
Tilberedningstid:
30 minutter

Fremgangsmåde

Nudler: Opblød nudlerne i varmt vand til de er møre og dryp dem godt af. Skyl spirerne og snit chilier, kastanjer og forårsløg (gem to til fisken) i tynde skiver. Varm en wok rigtigt godt op, kom 2 spsk. olie ved og tilsæt 2 spsk. finthakket hvidløg, 2 spsk. finthakket ingefær og de snittede forårsløg. Vend det hurtigt sammen, kom spirer, chilier og kastanjer ved og lynsteg 1 min. Tilsæt 4 spsk. sojasauce, sherry, hønsefond, salt og peber, kog op og vend nudlerne i. Varm igennem og server straks.

Fisk: Dup fiskefileterne tørre, rul dem sammen og læg dem i et fad. Drys med 2 spsk. fintrevet ingefær og lidt salt, kom en smule vand ved og dæk til med stanniol. Damp fisken mør ved 175°C. Snit imens 2 forårsløg i helt tynde skiver og snit 2 fed hvidløg i tynde skiver. Varm 1 spsk. olie og sesamolien op og brun hvidløgsskiverne deri. Tag fisken ud af ovnen, dryp med 3 spsk. sojasauce og drys med forårsløg. Fordel til slut hvidløg og olie henover og server straks.

Giv fx dampede grønne grøntsager og godt groft brød til.

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.

3 fun facts om EVOO

  1. Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.

  2. Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.

  3. En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.