0

Dampet rødspætte på grønkål med citronristede jordskokker og kartofler

Hovedingrediens:
Fisk
Sæson:
Forår, Efterår, Sommer, Vinter
Tilberedningstid:
30 minutter

Fremgangsmåde

Grønt: Skrub jordskokker og kartofler rigtig godt og skær dem i grove klodser. Damp dem i en smule letsaltet vand i 10 min. under tætsluttende låg. Kom imens et godt skvæt olivenolie i et ovnfast fad og sæt det i ovnen ved 200 grader, mens grøntsagerne damper. Skær 1½ citron i grove stykker. Hæld vandet fra grøntsagerne og lad dem dampe tørre. Tag fadet ud af ovnen og hæld forsigtigt jordskokker og kartofler i. Pres citronstykkerne let henover inden de vendes i sammen med salt og peber. Bag det hele i 30-40 min. til grøntsagerne er møre, gyldne og sprøde i kanterne. Vend grøntsagerne forsigtigt rundt, pres den sidste halve citron over og drys med friskhakket persille. Høvl flager af parmesan over og server straks.

Fisk: Skyl grønkålen godt og fjern de grove midterribber. Del bladene i meget brede strimler og kom dem i en sauterpande sammen med hvidvin, finthakket hvidløg, 2 spsk. smør, lidt salt og peber. Læg låg på, kog op og damp dem i 5-7 min. ved middel varme. Krydr imens fileterne med salt og peber, rul dem sammen og fæstn dem med tandstikkere. Læg fiskerullerne oven på kålen, fordel resten af smørret på rullerne og damp videre under låg i yderligere 5-7 min. til fisk og kål er møre.

Server sammen med en lækker rødbedetzatziki, grøn salat og groft brød.

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

Parmigiano Reggiano fra regionen Emillia Romagna i Italien. Osten er fremstillet af rå upasteuriseret komælk. Denne ost er den første ost nævnt i historien allerede i år ca. 600 før Kristi fødsel. Romerne brugte osten som føde til deres soldater og den blev transporteret rundt på hesteryg. Parmigiano Reggiano er Italiens stolthed. Osten er modnet 18 måneder i de store lagre på mejerierne i det nordlige Italien.

Bonusinfo

EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.

3 fun facts om EVOO

  1. Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.

  2. Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.

  3. En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.