0

Dampet skærisingfilet i nem karrykokossuppe med squash og ingefær

Hovedingrediens:
Fisk
Sæson:
Forår, Efterår, Sommer, Vinter
Tilberedningstid:
30 minutter

Fremgangsmåde

Suppe: Hak løg og hvidløg fint, skær squashen i skiver og riv ingefæren fint. Varm lidt olie op i en gryde og sauter løg og hvidløg i 2 min. uden det tager farve. Tilsæt squashskiverne og sauter videre i 4-5 min. Rør ingefær og karry i til det begynder at dufte og tilsæt derefter kokosmælk (ca. 4 dl) og hønsefond. Lad det simre i 5 min. under låg til squashen er mør.

Fisk: Rul fileterne sammen og læg dem i en lille bradepande. Pensl dem med fiskesauce, dæk fadet til med stanniol og damp dem i en 175 grader varm ovn i ca. 15 min. til de lige er møre.

Anret suppen i dybe tallerkner, læg 2-3 fiskeruller i midten af hver tallerken og drys med fintsnittede forårsløg og hakket koriander eller basilikum (efter behag).

Server straks sammen med masser af godt brød og evt. en sprød grøn salat.

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

Madras karry indeholder: 30% gurkemeje , 20% spidskommen, 15% sennepskorn, 15% korianderfrø, 5% sort peber, 5% karryblade, 5 % Chili 5% ingefær

Bonusinfo

EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.

3 fun facts om EVOO

  1. Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.

  2. Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.

  3. En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.