0

Dampet torsk med citron/pinje/persillecouscous og nem abrikossauce med et twist af sennep

Hovedingrediens:
Fisk
Sæson:
Forår, Efterår, Sommer, Vinter
Tilberedningstid:
30 minutter

Fremgangsmåde

Couscous: Hæld couscoussen i en skål og overhæld den med kogende fond til det dækker med ca. ½ cm. Lad den suge - løst tildækket - i 10 min. og findel derefter grynene med en gaffel. Pluk imens persillen og hak bladene fint. Vend dem i den lune couscous sammen med fintrevet citronskal, rosiner, ristede pinjekerner, 3 spsk. olie og et godt nip salt og peber. Vend det hele godt sammen, smag til med citronsaft, salt og peber og server straks.

Sauce: Rør marmelade, sennep og fløde sammen i en lille kasserolle og varm det op under omrøring. Smag til med salt og peber.

Fisk: Skær fisken i 4 ensartede portionsstykker og krydr dem let med salt og peber. Læg dem i en lille bradepande, dæk tæt til med stanniol og damp fisken i en 200 grader varm ovn i 12-15 min. til den kun lige akkurat er mør.

Fordel den lune couscoussalat på midten af 4 tallerkner. Læg et stykke fisk oven på og top med abrikossauce.

Server sammen med bagte gulerødder, en sprød grøn salat og tyrkisk pidebrød.

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.

3 fun facts om EVOO

  1. Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.

  2. Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.

  3. En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.