
Kom byggen i en gryde med rigeligt vand og et skud salt. Lad den koge stille og roligt under låg i ca. 20 min., indtil den er mør.
Skær fisken i mindre stykker, krydr den med salt, og lad den stå ude til senere.
Sæt en kasserolle med saltet vand over at koge.
Skyl broccoli og fennikel grundigt, og skær dem i mundrette stykker. Lad dem koge i ca. 3 min. indtil de er blevet møre, men bevarer lidt bid.
Dræn vandet fra. Lige før servering vendes grøntsagerne i sweet chili, citronsaft og sesamolie, og smages til med salt og peber.
Dræn vandet fra perlebyggen. Kom karrypasta og kokosmælken i, og bring det til at simre. Lad det simre, indtil det får en cremet konsistens. Smag til med salt og evt. lidt sukker.
Kom fisken med skindsiden opad i en gryde, og hæld vand i, så det lige dækker bunden.
Sæt gryden over middel varme med låg på i 3-4 min., indtil fisken begynder at flage, og skindet kan trækkes fra kødet. Hæld vandet fra, og servér straks.
Servér fisken med karrybyg og salat.
Kend din fisk: Kulmule
GASTRONOMISK
Kulmulens kød er hvidt og meget saftigt og er, sammenlignet med torskens kød, nemmere at holde saftigt ved tilberedning. Det ferske kød kan virke meget løst, men det samler sig ved tilberedning.
Kulmulen er især en delikatesse i Sydeuropa, men er også de senere år blevet mere værdsat i Danmark. Det er dog fortsat Sydeuropa, der aftager hovedparten af de kulmuler, der landes i Danmark. I Sydeuropa har man desuden tradition for også at spise kulmulens rogn.
Som andre torskefisk kan kulmulen tilberedes på flere forskellige måder. Den er særligt saftig og smagfuld som stegt, grillet eller bagt.
SUNDHED
Kulmulen er en meget mager fisk med kun 0,4 g fedt/100g. Den har et proteinindhold på ca. 16,5g/100g. Til gengæld er den særligt rig på selen, kalium og kalcium.
Læs mere om kulmule her > KEND DIN FISK
EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.
3 fun facts om EVOO
Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.
Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.
En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.
Kommentarer og forslag til opskriften