0
Dampet torsk med nye løg, nye gulerødder og rød karry

Dampet torsk med nye løg, nye gulerødder og rød karry

Hovedingrediens:
Fisk
Sæson:
Forår, Efterår, Sommer, Vinter
Tilberedningstid:
30 minutter
Brugerbedømmelser:

Fremgangsmåde

Løg og gulerødder: Soigner løg og gulerødder (lad lidt af toppen blive på) og del dem på langs i 2 halvdele. Læg dem i en stor sautépande, tilsæt 2 spsk vand, lidt salt og en god smørklat. Det er vigtigt, at du ikke hælder for meget vand ved - grøntsagerne skal kun dampes lidt, hvorefter de skal stege færdige i smørret. Steg ved svag varme til de har taget lidt farve. Krydr med salt og smør.

Fisk: Del fisken i 4 portioner og krydr med salt og peber. Hæld 1½ dl hvidvin i en sauterpande (med låg), placer portionstykkerne i panden og damp dem under låg ved svag varme i ca. 10-12 min til fisken er færdig. Juster evt. mængden af væde med lidt vand hvis vinen fordamper.

Glace af rød karry: Tag fisken op af panden og lad den hvile tildækket mens du laver resten. Tilsæt ½ tsk rød karrypasta til lagen i panden og monter ca. 30 g smør i lagen (til den har en cremet konsistens).

Anret som vist på billedet pyntet med brøndkarse.

Server gerne sammen med små nye kartofler.

Kundekommentarer ()

Din bedømmelse

Hvor mange stjerner giver du opskriften?