
Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter, salater og frugter. Husk at vaske dine hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.
OBS: Læs opskriften grundigt igennem inden du går i gang & find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten.
Start med at tænde ovnen på 180 grader.
Skrab eller skrub kartoflerne, og kog dem møre i godt saltet vand i 15-18 minutter.
Lad kartoflerne dampe af i et dørslag et par minutter, del dem i tykke skiver og kom dem over i en skål. Vend med rigeligt god olivenolie, salt og peber.
Kom solsikkekernerne i et ildfast fad, og bag dem i 8-10 min. ved 180 grader, til de er gyldne. Hak dem, eller knus dem let i en morter, og drys med lidt fint salt.
Skær melon i mundrette stykker uden skal og kerner.
Del salaten i mundrette bidder.
Rør en dressing af lige dele citronsaft, sukker og olivenolie. Riv citronskal (kun det gule) og kom i. Lad dressingen trække i 5-10 minutter.
Riv pecorino på et rivejern.
Vend kartofler med revet ost, 1/3 af dukkah'en, melon, salat, dressing samt halvdelen af både de ristede solsikkekerner og solsikke mikrogrønt. Smag til med salt og peber.
Del fisken i portionsstykker, og krydr på begge sider med salt og peber. Kom fisken i et ildfast fad med bagepapir i bunden. Drys 2/3 af dukkah'en over fisken, og bag den i en forvarmet ovn ved 180 grader i ca. 8-10 min.
Som vist på billedet. Drys med de sidste mikrogrønt.
Kend din fisk: Kuller
GASTRONOMISK
Kullerens kød er hvidt, magert og oftest mere fast end torskens. Den spisemæssige højsæson er størst i efterårsmånederne. Herhjemme har den særligt været saltet og tørret som klipfisk, og nogle steder desuden røget. Man vil i de fleste retter kunne erstatte kuller med torsk, lange, kulmule eller lyssej, og den kan som torsk tilberedes på mange måder - pocheret, dampet, bagt og stegt i smør.
Kulleren er meget populær i Storbritannien, hvor den både spises koldrøget som Finnan haddie og varmrøget som Arbroath smokie. Kuller er desuden en af de foretrukne fisk til fish & chips.
SUNDHED
Kulleren er en mager fisk med kun ca. 1g fedt/100 g. Proteinindholdet er ca. 19g/100 g. Den er særligt rig på selen, der styrker vores immunforsvar og hos mænd sætter sædproduktionen op.
Læs mere om kuller her > KEND DIN FISK
Mikrogrønt af koriander har mange sundhedsmæssige fordele:
Dukkah krydderiblanding indeholder: 20% HASSELNØDDER, 20% SESAMFRØ, 10% KORIANDERFRØ, 10% SPIDSKOMMEN, 10% SORT PEBER, 10% CAYENNE, 10%KANEL, 10%SALT
Pecorino Romano D.O.P er fremstillet af fåremælk i den Italienske region Roma.
Pecorino er med sin grynede konsistens meget anvendt i madlavning som riveost, smagen adskiller sig fra parmesan ved at være mere karakteristisk, salt og mere smagfuld.
Fantastisk på frisk pasta - hen over en pizza, i en salat eller blot som et stykke ost med brød.
Pecorino Romano modnes fra 4 måneder til et år.
EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.
3 fun facts om EVOO
Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.
Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.
En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.
Kommentarer og forslag til opskriften