0
Dukkah-bagte rødspætter på kål med creme fraiche dressing og ris.

Dukkah-bagte rødspætter på kål med creme fraiche dressing og ris.

Hovedingrediens:
Fisk
Sæson:
Efterår, Vinter
Tilberedningstid:
30 minutter
Opskriftstype:
Hurtige fiskeretter

Fremgangsmåde

Skjul tidslinje
hvidkålcitronhasselnøddekerner
1 min.
Kål

Ovnen forvarmes til 220 grader varmluft. Lad et par bageplader med bagepapir på stå i ovnen, mens den varmer op.
Hvis du laver mad til 2 pers, skal du kun bruge en enkelt bageplade.


Kålen deles i kvarte, og skæres derefter i både på 1-2 cm's tykkelse.
Citronen skylles, og halvdelen af den skæres i tynde skiver. Resten af citronen skal bruges senere. Nødderne hakkes groft.


Kål-bådene fordeles i et enkelt lag på bagepladerne, dryppes generøst med olie, og krydres med salt og peber. 
Fordel citronskiverne ovenpå kålen, og sæt pladen i ovnen.
Vend kålen efter 10 minutter, hæld nødderne ned imellem bådene, og dryp evt. med lidt ekstra olie.

Lad kålen bage i ca. 20 min. i alt, til den er sprød-mør. 

Risene sættes over at koge efter anvisningen på pakken. Når risene er færdige, lægges en god smørklat ovenpå, og risene trækker under låg, til I skal spise.

rødspættefiletpurløgcreme fraiche 18%citronevt. sukkersalt & peber
15 min.
Fisk og dressing

Fiskefileterne krydres med en smule salt, og foldes sammen til små pakker. Det har ikke så meget at sige, hvordan de ser ud.

Purløget snittes ultra-fint, og røres ned i creme fraichen. 
Smag til med lidt fintrevet skal fra resten af citronen, lidt citronsaft, evt. et nip sukker, salt og peber.

 

25 min.
Fisk og boller

Fiskepakkerne lægges ovenpå kålen, de dryppes med lidt god olie, og dukkaen drysses over. 
Bradepanderne sættes tilbage i ovnen og bager i 5-10 min., til fisken lige netop er gennembagt. Tilberedningstiden varierer, efter hvor mange du laver mad til.

30 min.
Servering

Fisken tages af bagepladerne, og anrettes på et fad. Fordel kålen omkring fisken, og dryp dressingen over. Risene gives til.

~Velbekomme ~

 

 

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

Dukkah krydderiblanding indeholder: 20% HASSELNØDDER, 20% SESAMFRØ, 10% KORIANDERFRØ, 10% SPIDSKOMMEN, 10% SORT PEBER, 10% CAYENNE, 10%KANEL, 10%SALT 

Bonusinfo

EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.

3 fun facts om EVOO

  1. Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.

  2. Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.

  3. En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.