0
Japansk burger med sprød mørksej og Shichimi tôgarashi mayo

Japansk burger med sprød mørksej og Shichimi tôgarashi mayo

Hovedingrediens:
Fisk
Sæson:
Forår, Efterår, Sommer, Vinter
Tilberedningstid:
35 minutter
Opskriftstype:
Hurtige fiskeretter
Brugerbedømmelser:

Fremgangsmåde

Skift til simpel visning
0 min.
Lad os starte med

Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter, salater og frugter. Husk at vaske dine hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.

OBS: Læs opskriften grundigt igennem inden du går i gang & find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten.

rødløg
1 min.
Syltede rødløg

Skær tynde skiver af det pillede rødløg, brug evt et mandolinjern. Drys med lidt fint salt, og knug løgene. Tilsæt 1 spsk. lys eddike pr. person, du laver mad til. Rør rundt, og lad det stå i 5 min. Rør 1 spsk. sukker i pr. person, du laver mad til. Lad det stå, til det skal spises. 

Shichimi tôgarashimayonnaise
10 min.
Shichimi tôgarashi mayo

Rør mayo med 2/3 af Shichimi tôgarashi krydderiblandingen.

mørksejfilet uden skindraspShichimi tôgarashi
20 min.
Burger

Del fisken i portionsstykker, og kom dem i en skål sammen med det sidste af krydderiblandingen, salt og peber. Vend rundt. Vend derefter fiskestykkerne i først mel, så i sammenpisket æg og til sidst i rasp. Tryk raspen godt fast. Steg fisken på en pande i rigeligt neutral olie. Når den begynder at blive gylden på den ene side, tilsættes et par klumper smør til panden. Lad smørret bruse af, og vend fiskestykkerne. Steg i alt i 2-3 min. på begge sider, til de er gyldne og sprøde.

hjertesalat
25 min.
Syltede rødløg & salat

Snit salaten fint, og vend med de syltede rødløg.

brioche burgerboller
30 min.
Burgerboller

Halvér bollerne, og sæt ovnen på 220 grader grill. Kom bollerne i den varme ovn med skærefladen opad så tæt på grill-legemerne som muligt. Grill, til bollerne er gyldne på skærefladen. Hold hele tiden øje med bollerne.

rejer (pillede)
35 min.
Anretning

Smør lidt tôgarashi-mayo på burgerbolle bunden, og kom lidt syltede løg og salat ovenpå. Læg derefter et stykke stegt fisk ovenpå, top med lidt drænede rejer, mere mayo samt mere syltet løg og salat. Server det overskydende salat i en skål på siden. 

Bonusinfo

Kend din fisk: Mørksej 

GASTRONOMISK

Kødet på en mørksej har et svagt gråt-rosa skær. Det er magert, og har en lidt kraftigere og mere markant smag end lyssejen. Den er særligt god som stegt, grillet, paneret eller bagt, og kan som andre torskefisk koges og dampes, omend knap så udbredt til pochering eller kogning. Den egner sig til gengæld rigtigt godt til fiskefars. 

Den fiskes og spises hele året, men kvaliteten topper i 2. halvdel af året, fra juni til december.

SUNDHED

Mørksejen er en meget mager fisk og fedtprocenten er på beskedne 0,3 gram pr. 100 gram. Den har til gengæld et højt indhold af jod og kalium, hvor sidstnævnte ligger på ca. 440 mg/100 g. Den har et proteinindhold på ca. 19,3 g/100 gram.

Læs mere om mørksej her > KEND DIN FISK

Bonusinfo

Shichimi tôgarashi blev oprindeligt solgt som urtemedicin i det 17. århundrede, shichimi togarashi (der bogstaveligt talt betyder "syv smags chilipeber") er en krydret-velsmagende blanding af groft malet chili plus forskellige ingredienser afhængigt af regionen, producenten og kokken der blander den. Nogle japanske sælgere tilbyder endda tilpassede blandinger. Foruden chilen inkluderer typiske ingredienser sansho eller Sichuan-peber, tørret citrusskal, sesamfrø, birkes, hampefrø, ingefær, hvidløg, shiso og noritang.

Vores indeholder: 

Shichi-mi tôgarashi indeholder: 10% tørret mandarinskal, 5% tørret orangeskal, 5% tørret ingefær, 10% sanshô peber (alternativt sechuan peber), 5% sort peber, 10% ristet sesam, 10% hvide birkes, 20% chili pulver, 10% sort sesam, 5% hvidløgspulver, 10% tørrede tangflager.

Kundekommentarer ()

Din bedømmelse

Hvor mange stjerner giver du opskriften?