0
Engelsk bøf med bløde løg, skysovs, agurkesalat & hvide kartofler

Engelsk bøf med bløde løg, skysovs, agurkesalat & hvide kartofler

Hovedingrediens:
Okse og kalv
Sæson:
Efterår, Vinter
Tilberedningstid:
30 minutter
Opskriftstype:
Danske klassikere
Brugerbedømmelser:

Fremgangsmåde

Skift til simpel visning
0 min.
Lad os starte med:

Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter, salater og frugter. Husk at vaske dine hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.

OBS: Læs opskriften grundigt igennem inden du går i gang & find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten.

agurklaurbærblade & sort peber
1 min.
Agurkesalat:

Skær tynde skiver af halvdelen af agurken, gerne på et mandolinjern. Kom agurkeskiverne i en sigte, drys dem med lidt fint salt, og vend rundt. Lad dem stå og salte og dryppe af i mindst 10 min. Kog laurbærblade & sort peber op med 1 del lys eddike, 1 del vand og 1 del sukker. Lad lagen køle lidt ned, og kom agurkerne deri. Lad dem trække, til maden er klar.

spisekartoflerbredbladet persille
5 min.
Kartofler:

Skræl kartoflerne, og kog dem møre i saltet vand. Damp dem tørre, og vend dem med en klat smør og hakket persille. 

zittauerløg
10 min.
Bløde løg:

Pil løgene, del dem i halve, og snit dem, så fint du kan. Sæt en stor pande over på 80% varme. Kom en klump smør og lidt olivenolie på. Steg de snittede løg, således at de både får lidt stegeskorpe og bliver bløde. Smag til med salt, peber og gerne lidt worchestershiresauce (engelsk sovs), hvis du har en flaske stående på hylden. 

skysovs
20 min.
Skysovs:

Kom sovsen i en lille kasserolle med en smule vand i bunden, og kog den op, mens du pisker i den med et piskeris. 

Fif: Tilsæt gerne deglacering fra panden (kogt af med lidt rødvinseddike og rødvin) og lidt af de bløde løg til sovsen. Det gør underværker. 👌

medaljon af oksetyksteg / Tykstegsbøffersmør
25 min.
Bøffer:

Krydr bøfferne på begge sider med masser af knust sort peber og salt. Hæld lidt neutral olie på en varm pande (gerne en støbejernspande), og steg bøfferne. Lad dem få en god karamellisering, før du vender dem, og steger dem på den anden side. Skru ned for varmen, tilsæt en klat smør eller 2 til panden, og lad det bruse op. Vend bøfferne et par gange i smørret. Tag bøfferne af panden, når de er færdige (afhængig af hvordan du foretrækker dem), og lad dem trække tildækket i 1-2 min.

30 min.
Anretning:

Som vist på billedet. Server agurkesalat, skysovs og også gerne stegesmørret dertil. 

Bonusinfo

Til orientering om sovsens farve:

Vores Just Heat retter og sovse er 100% økologiske, og derfor må vi ikke bruge farve som fx. sovsekulør. V
i foreslår, at du har en lille flaske kulør stående, som du kan bruge, hvis du har det lidt stramt med, at abstrahere fra den lidt fesne farve sovsen har ;-) Smagen fejler jo ikke noget! :-) 

Kundekommentarer ()

Din bedømmelse

Hvor mange stjerner giver du opskriften?