0
Fajita kyllingelår med majs, forårsløg og knuste kartofler med solsikkekerner

Fajita kyllingelår med majs, forårsløg og knuste kartofler med solsikkekerner

Hovedingrediens:
Fjerkræ
Sæson:
Sommer
Tilberedningstid:
30 minutter
Brugerbedømmelser:

Fremgangsmåde

Kyllingelår: Tag kyllingelårene ud af køleskabet en halv time før de skal steges. Gnid dem med salt og peber og 2/3 af fajita'en. Læg dem i et ovnfast fad, og dryp et par dråber olie over. Steg dem i en 210 grader varm ovn i ca. 30- 35 min. Dryp et par gange undervejs lidt af det afsmeltede fedt fra kyllingen. Tag fadet ud, og dæk kødet med stanniol, så det holder sig varmt. Lad lårene trække i 5 min., før du serverer dem. Lårene kan med fordel grilles, hvis vejr og humør er til det.

Ristede solsikkekerner: Kom solsikkekernerne i et ildfast fad, og drys med lidt olivenolie samt fint salt. Rist dem gyldne i ovnen ved 185 grader i 6-8 min. Kan også ristes gyldne på en pande i få min.

Knuste kartofler: Skrab/skrub de nye kartofler, og kog dem i vand med salt i 15-18 min. Dræn vandet fra, og tilsæt med det samme lidt smør til gryden. Læg låg på igen, og ryst lidt rundt. Lad kartoflerne trække i 5 min. under låg. Knus dem let med en grydeske eller piskeris, og drys med masser af friskhakket persille og halvdelen af de ristede og letknuste solsikkekerner. Server evt. med lidt god salt oven på.

Majs: Fjern bladene fra majskolberne, og skyl dem grundigt. Skær majskernerne af. Sauter dem i en lille tykbundet gryde i en generøs klat smør sammen med finthakket skalotteløg. Kom 1/2 dl vand ved og kog i 3-4 min under låg. Tag låget af, og kog igen indtil alt vandet er fordampet. Smag til med salt og peber.

Løg m/top: Løgene soigneres, og kommes i fadet sammen med kyllingelårene de sidste 10-12 min. (Vend et par gange undervejs). Drys med lidt salt, når de er færdige.

Anretning: Som vist på billedet, og server kartoflerne som tilbehør.

Fajita indeholder: Sød paprika, spidskommen, paprikaflager, oregano, chili, urteboullion, hvidløg, cayennepeber, havsalt.

Bonusinfo

Fajita indeholder:

25% Sød paprika, 15% paprikaflager, 5% oregano, 15% spidskommen, 10% chili, 10% urteboullion*, 10% hvidløg, 5% cayenne og 5% havsalt. 

*ASAs urtebouillon er vegetarisk og glutenfri. Den indeholder havsalt, maltodextrin, gærekstrakt, grøntsager og urter 7,8% (porre, persille, selleri, bukkehorn, løvstikke, gulerødder, pastinak, løg) soja sauce, gurkemeje og solsikkeolie.

Kundekommentarer ()

Din bedømmelse

Hvor mange stjerner giver du opskriften?