0
Fasanbryst med risotto på ristede jordskokker

Fasanbryst med risotto på ristede jordskokker

Hovedingrediens:
Fjerkræ
Sæson:
Efterår, Vinter
Tilberedningstid:
35 minutter
Opskriftstype:
Hurtige kødretter
Brugerbedømmelser:

Fremgangsmåde

Skift til simpel visning
0 min.
Lad os starte med

Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter, salater og frugter. Husk at vaske dine hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.

OBS: Læs opskriften grundigt igennem inden du går i gang & find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten.

skalotteløghvidløgfrisk oreganojordskokkerArborio risottoris
1 min.
Forberedelse

Hak hvidløg fint. Pluk og hak oregano (gem lidt hel oregano til pynt). Hak skalotteløg fint. Skræl jordskokker grundigt, og skær dem i små tern. Skyl risene grundigt i flere hold koldt vand, og dræn dem. Sæt en gryde over at koge med lidt vand til risottoen (eller brug Quooker/elkedel).

Arborio risottorisjordskokkerskalotteløghvidløgfrisk oreganocreme fraiche 38%parmigiano reggiano (Parmesan)citron
10 min.
Jordskokke-risotto

Sautér jordskokker af i en gryde i lidt olivenolie og smør, til de begynder at blive gyldne og karamellisere uden at branke. Det kan godt betale sig at bruge lidt tid på dette, da det giver en fantastisk smag til retten, at jordskokkerne er dejligt gyldne. Tilsæt nu hakket oregano, hvidløg og skalotteløg, og sautér dem med, til de er klare uden at tage farve. Krydr med salt og peber. Hæld de skyllede ris i gryden, og sautér dem i 1-2 min., til de også er klare. Tilsæt evt. 1-2 dl hvidvin eller æblemost (hvis du har, ellers duer det fint uden), og kog ind til det halve (hvis du har tilsat hvidvin/æblemost). Dæk derefter risene med kogende vand. Har du en bouillonterning, kan du med fordel tilsætte en her. Jeg bruger hønsebouillon, men urtebouillon fungerer også fint. Kog videre, mens du hele tiden rører i risene. Tilsæt løbende mere kogende vand, og fortsæt, til risene er møre, men stadig har bid. Det tager 12-15 min. Det er vigtigt, at du rører undervejs, ellers brænder risene på. Rør creme fraiche i risottoen. Rør rundt, til den når op til lige under kogepunktet. Sluk for varmen. Tilsæt revet parmesan (gem en smule til senere) samt et par klumper smør, og rør det godt rundt i risottoen. Herefter må risottoen IKKE koge. Smag til med salt, peber og lidt citronsaft. 

fasanbryster
25 min.
Fasan
OBS: Der kan forekomme hagl i kødet.
Varm en pande op til høj varme med en smule olie. Krydr fasanbryster med salt og peber. Steg dem, til de er godt gyldne og lige netop gennemstegte - det kræver typisk 1-3 min. på hver side. Pas på med at give dem for meget- så bliver de tørre.
citronfrisk oreganoparmigiano reggiano (Parmesan)
35 min.
Anretning

Som vist på billedet. Riv lidt citronskal over, og pynt med det sidste oregano.

Riv det sidste parmesan over retten til sidst :-) 

Bonusinfo

Parmigiano Reggiano fra regionen Emillia Romagna i Italien. Osten er fremstillet af rå upasteuriseret komælk. Denne ost er den første ost nævnt i historien allerede i år ca. 600 før Kristi fødsel. Romerne brugte osten som føde til deres soldater og den blev transporteret rundt på hesteryg. Parmigiano Reggiano er Italiens stolthed. Osten er modnet 18 måneder i de store lagre på mejerierne i det nordlige Italien.

Kundekommentarer ()

Din bedømmelse

Hvor mange stjerner giver du opskriften?