
Bagte tomater: Begynd her. Tomaterne halveres, lægges i et ovnfast fad og krydres med presset hvidløg og brun farin. Blend 1 dl olivenolie med frisk basilikum, salt og peber og fordel det over tomaterne. Bages i en 150 grader varm ovn i ca. 20 min (tiden kan forkortes ved højere varme). Fadet tages ud af ovnen og mens du laver resten hæves ovntemperaturen til 170 grader. Tilsæt de hele oliven (efter behag) og krydr tomaterne med finthakket løg og finthakkede soltørrede tomater og lidt friskhakket rosmarin (eller timian, hvis du foretrækker det). Fadet sættes i den 170 grader varme ovn i ca. 5 min.
Tunbøffer: Tunbøfferne krydres med salt og peber og steges i ca. 2 min. på hver side (afhængig af tykkelse). Lad dem hvile/trække i ca. 5 min. inden servering. Tips: For at undgå at bøfferne bliver tørre, er det bedre at lade dem trække længere tid - end at stege dem for længe.
Rucolasalat: Rist pinjekernerne og fordel dem over friskskyllet rucolasalat.
Server retten med små kartofler eller pasta.
EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.
3 fun facts om EVOO
Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.
Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.
En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.
Skagenfoods udvalgte sorte oliven er Leccino oliven som gror på den solbeskinnede Rocca Messina ca. 40 kilometer øst for Rom. Denne familiegård er som en af de meget få certificeret til at have Oliventræerne certificerede som Økologiske. Olivene plukkes i oktober, november og december hvorefter de bringes i saltlage for at fjerne den bitre smag som er i alle oliven. Herefter udvandes de med frisk vand for at nedbringe saltindholdet i frugten. Super godt til salater, pizza, fisk og kød.
Kommentarer og forslag til opskriften