0

Filet royal af torsk med kartofler og blomkål i dildfrikassé

Hovedingrediens:
Fisk
Sæson:
Forår, Efterår, Sommer, Vinter
Tilberedningstid:
30 minutter
Brugerbedømmelser:
Allergener:
Mælk, Hvedemel, Fløde, Torsk

Fremgangsmåde

Frikassé: Kog kartoflerne møre med skræl og pil dem. Skær blomkålshovedet i små buketter og stokken i tern. Kog blomkålen lige knapt mør i 6 dl letsaltet vand. Dræn kålen og gem kogelagen. Smelt smørret i en gryde og tilsæt hvedemelet. Rør kogelagen i lidt ad gangen under kraftig piskning til saucen er cremet og glat. Rør fløden i og læg kartofler og blomkål i. Tilsæt masser af klippet dild. Varm frikasséen igennem - den må ikke koge - og smag til med salt og peber.

Fisk: Skær fisken i ensartede stykker, krydr med salt og peber og lad dem trække i 10 min. Læg dem i et ovnfast fad, tilsæt bouillonen og dæk fadet med stanniol. Damp fisken mør i en 200 grader varm ovn i ca. 12-15 min.

Hæld frikasséen over fisken og server straks sammen med gulerodsstave, en frisk grøn salat og godt groft brød.

Kundekommentarer ()

Din bedømmelse

Hvor mange stjerner giver du opskriften?