0
Fish curry med kuller, peanutbutter og broccoli

Fish curry med kuller, peanutbutter og broccoli

Hovedingrediens:
Fisk
Sæson:
Forår, Efterår, Sommer, Vinter
Tilberedningstid:
30 minutter
Opskriftstype:
Fiskeretter

Fremgangsmåde

Skjul tidslinje
0 min.
Lad os starte med

Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter, salater og frugter. Husk at vaske dine hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.

OBS: Læs opskriften grundigt igennem inden du går i gang & find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten.

kullerfilet uden skind
1 min.
Fisk

Del fisken i små stykker, kom dem i en skål, og vend med lidt fint salt. Lad fisken salte på køl til senere.

basmatiris
3 min.
Ris

Skyl risene grundigt, og kom dem i en gryde med rigeligt, kogende, letsaltet vand. Kog risene i 9-12 min. (afhængig af konsistensen du ønsker på risene), og hæld al overskydende vand fra. 

broccolirød peberfrugtkoriander
5 min.
Grøntsager

Skær peberfrugt i tynde strimler.

Soignér broccoli, og del den i små buketter.

Pluk koriander.

Skyl grøntsagerne i rigeligt koldt vand, og dræn dem.

madras karrynam pla (fiskesauce)peanutbutterkokosmælklime
15 min.
Curry

Kom lidt neutral olie i en tykbundet gryde, og varm op til medium varme.

Tilsæt karry (pas på den er STÆRK, så prøv dig frem), og rist igennem i et par minutter, uden at den brænder på. 

Kom kokosmælk og peanutbutter på, og lad det simre under omrøring i 2-3 min. 

Kom de ordnede grøntsager i, og kog dem med under låg i 2-3 min. Smag til med fishsauce samt lidt (rør)sukker og limesaft.

Tilsæt fisken, og vend forsigtigt rundt. Lad retten komme tilbage til kogepunktet, og sæt låg på gryden. SLUK og vent 1-2 min. til du serverer. 

Fif: hvis du, som jeg, elsker smagen af hårdt stegt fisk, kan du med fordel stege de små fiskestykker på en meget varm pande i lidt neutral olie, inden du kommer dem i curryen.

 

korianderlime
30 min.
Anretning

Som vist på billedet med limebåde og koriander.

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

Kend din fisk: Kuller

GASTRONOMISK

Kullerens kød er hvidt, magert og oftest mere fast end torskens. Den spisemæssige højsæson er størst i efterårsmånederne. Herhjemme har den særligt været saltet og tørret som klipfisk, og nogle steder desuden røget. Man vil i de fleste retter kunne erstatte kuller med torsk, lange, kulmule eller lyssej, og den kan som torsk tilberedes på mange måder - pocheret, dampet, bagt og stegt i smør.

Kulleren er meget populær i Storbritannien, hvor den både spises koldrøget som Finnan haddie og varmrøget som Arbroath smokie. Kuller er desuden en af de foretrukne fisk til fish & chips.

SUNDHED

Kulleren er en mager fisk med kun ca. 1g fedt/100 g. Proteinindholdet er ca. 19g/100 g. Den er særligt rig på selen, der styrker vores immunforsvar og hos mænd sætter sædproduktionen op.

Læs mere om kuller her > KEND DIN FISK

Bonusinfo

Madras karry indeholder: 30% gurkemeje , 20% spidskommen, 15% sennepskorn, 15% korianderfrø, 5% sort peber, 5% karryblade, 5 % Chili 5% ingefær