
Bladene plukkes af basilikumstilkene og gemmes. Basilikum stilkene hakkes fint.
En tykbundet gryde varmes op med olivenolie og det finthakkede hvidløget ristes gyldent heri.
Dernæst tilsættes vin, tomater og basilikumsstilke og lader det simre i 10-15min, indtil væsken er reduceret en smule. Al fisk og skaldyr tilsættes i et enkelt lag og presses ned i væsken. Læg låg på og lad det simre til muslingerne har åbnet sig og al fisken er tilberedt (smid de muslinger ud der ikke er åbne). Fisk, skaldyr og "suppe" fordeles i tallerkener eller skåle og toppes af med de hakkede basilikum blade.
EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.
3 fun facts om EVOO
Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.
Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.
En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.
Kommentarer og forslag til opskriften