0
Hovedingrediens:
Fisk
Sæson:
Forår, Efterår, Sommer, Vinter
Tilberedningstid:
30 minutter

Fremgangsmåde

Skræl kartoflerne og skær dem i skiver. Kog dem til de er næsten møre (ca. 10 min.). Læg kartoffelskiverne i et smurt, ovnfast fad. Fordel spinaten over kartoflerne. Hvis du bruger frisk spinat, skal du regne med en større mængde. Læg fileterne oven på spinaten og krydr med salt og peber.

Karrysauce: Skær løgene i små tern og skær porren i strimler. Brænd karryen af i olie i en gryde og rist derefter løg og porrer sammen med. Tilsæt bouillon og halvdelen af mælken og bring saucen i kog. Rør maizena ud i resten af mælken og jævn saucen. Lad den koge i 6-8 min. ved svag varme under omrøring. Tag saucen af varmen. Pisk æggeblommerne let sammen og tilsæt en smule af den varme karrysauce til æggeblommerne - FØR disse piskes i saucen.

Hæld saucen over fisken og sæt fadet i en 200 grader varm ovn i ca. 25 min.

Server sammen med en grøn salat.

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.

3 fun facts om EVOO

  1. Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.

  2. Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.

  3. En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.

Bonusinfo

Madras karry indeholder: 30% gurkemeje , 20% spidskommen, 15% sennepskorn, 15% korianderfrø, 5% sort peber, 5% karryblade, 5 % Chili 5% ingefær