0
Fiske-labskovs med letsaltet skærising & jordskokker

Fiske-labskovs med letsaltet skærising & jordskokker

Hovedingrediens:
Fisk
Sæson:
Efterår, Vinter
Tilberedningstid:
35 minutter
Opskriftstype:
Danske klassikere
Brugerbedømmelser:

Fremgangsmåde

Skift til simpel visning
skærisingfilet uden skind
1 min.
Fisk:

Fisken skæres ud i rustikke "tern" på ca. 3x3 cm. Drys dem med et generøst skud salt (ca. 1 tsk. pr. 300 g fisk), vend rundt, og lad fisken salte på køl til senere. Har du god tid, og er du den forberedende type, kan du med fordel salte fisken dagen før eller nogle timer før, men 10-15 min er også helt ok. 

zittauerløglabskovs krydderierbagekartoflerjordskokkergrøntsags bouillonskærisingfilet uden skind
5 min.
Labskovs:

Løgene pilles og hakkes i tern på ca. 2x2 mm. Smelt 25 g. smør pr. person du laver mad til i en tykbundet gryde, og sautér løgene, til de er klare, uden at de tager farve. Skær skrællede kartofler og jordskokker ud i tern på ca. 2x2 cm., og kom dem i gryden sammen med en gazepose (eller et kaffefilter) med laurbærblade og peberkorn i. Drys bouillonen på, og tilsæt ca. 1 dl. vand pr person, du laver mad til. Lad det koge op, og lad labskovsen småsimre under låg, til kartoflerne lige netop er møre.

Rør nu yderligere 25 g. smør i pr. person du laver mad til, og bring massen tilbage til lige under kogepunktet. Tilsæt den letsaltede fisk, rør 1 eller 2 gange rundt for at fordele fisken i massen, og sluk for blusset. Lad det hele hvile under låg i 3-4 min.

Smag til med salt og peber uden at røre for meget i massen. 

Nu skal fisken gerne "svømme" rundt i en lind kartoffel/jordskokkemos med enkelte hele stykker af møre kartofler og perfekt tilberedt fisk.

purløg
35 min.
Anretning:

Server med en ekstra klat smør og fintskåret purløg.

Har du nogle syltede rødbeder og godt rugbrød, så er det glimrende, og klassisk, tilbehør, men ikke et must.

Velbekomme!

Bonusinfo

Skipperlabskovs Krydderier indeholder:

50% laurbærblade & 50% sort peber

Kundekommentarer ()

Din bedømmelse

Hvor mange stjerner giver du opskriften?