
Skyl grønt, frugt og krydderurter. Vask hænder og redskaber efter håndtering af fisk, kød og grøntsager. Find alle ingredienser og redskaber frem.
Skræl kartoflerne, og del dem i 4-6 både hver. Giv dem et opkog i rigeligt, godt saltet vand i 5-6 min. Dræn vandet fra kartoflerne, og lad dem dampe helt af. Vend dem rundt med godt med olivenolie, og krydr med salt og masser af sort peber. Kom kartoflerne på en bageplade med bagepapir på (undgå at de ligger i lag). Steg dem i en 225 grader forvarmet ovn, til de er lækre, sprøde og gyldne. Det tager typisk 20-30 min. Drys med Skagen secret krydderi (brug ca. 1/3 her) og salt.
Skær 3-4 mm tykke skiver af agurkerne, vend dem med rigeligt fint salt og kom dem i en sigte, hvor de drypper af i 5-10 min. Skyl dem hurtigt under koldt vand. Skær tynde skiver af det pillede rødløg (brug evt et mandolinjern). Pres citronsaft (riv det gule af skallen først, og gem til dressingen), og hæld saften over løgskiverne. Rør med 2-3 spsk. sukker, til det er opløst. Vend løgene med de saltede drænede agurker. Pluk og hak dilden, og vend halvdelen sammen med agurker og løg. Lad dem trække tildækket, til de skal spises.
Rør yoghurt med ca. 1/3 af krydderiet, lidt revet citronskal samt det sidste hakkede, friske dild. Smag til med salt, peber og evt. lidt sukker.
Krydr fileterne med salt og peber. Vend den sidste 1/3 af krydderiblandingen i raspen, og panér nu fisken i mel, æg og rasp. Tryk det godt fast. Steg fileterne på en pande i rigeligt neutral olie. Steg i i alt 2-3 min. på begge sider, til fisken er gylden og sprød.
Halvér bollerne, og sæt ovnen på grill. Kom bollerne i den varme ovn med skærefladen opad så tæt på grill-legemerne som muligt. Grill, til de er gyldne på skærefladen.
Alternativt kan bollerne skæres over og ristes på en brødrister.
Kom lidt dressing og en smule syltede løg/agurker på burgerbolle bunden. Kom derefter en stegt fisk ovenpå. Top med plukket og skyllet salat, mere dressing og evt. mere løg/agurk. Servér med sprøde "fritter".
Skagenfood Secret krydderi er Skagenfoods egen særlige krydderiblanding, der er til perfekt til skaldyr, grillet hvid fisk og ikke mindst laks.
Ingredienser: Løgpulver, dildspidser, fennikel, korianderfrø, citronskal, timian, hvidløgspulver, urteboullion, sort og rosa peber. Alle ingredienser er økologiske.
EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.
3 fun facts om EVOO
Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.
Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.
En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.
Kommentarer og forslag til opskriften