0
Fiskeburger med bacon og hjemmelavede fritter

Fiskeburger med bacon og hjemmelavede fritter

Hovedingrediens:
Fisk
Sæson:
Forår, Efterår, Sommer, Vinter
Tilberedningstid:
30 minutter

Fremgangsmåde

Begynd med de hjemmelavede "fritter": Vask kartoflerne og skær dem i skiver. Læg dem i et ildfast fad og krydr med olie og salt. Bages i en 200 grader varm ovn i ca. 40 min. Vend rundt i kartoflerne efter den halve tid.

Hjemmelavet remoulade: Bland græsk/tyrkisk yoghurt og remouladepuré. Lad den trække mens burgerne tilberedes og smag til med salt, peber og evt. ekstra puré (Piccalilly remouladepuré kan købes i de fleste større supermarkeder).

Fiskebøffer: Læg det hakkede fiskekød i en skål og tilsæt friskhakkede krydderurter (fx basilikum, persille og dild), finthakkede soltørrede tomater, 1 tsk. groft salt og lidt peber. Rør det hele godt sammen. Form 4 store burgerbøffer og vend dem i rasp - meget gerne med knuste cornflakes. Steges i olie på en varm pande i ca. 4 min. på hver side. Det er VIGTIGT, at panden er rigtigt varm, så der hurtigt dannes skorpe på bøfferne. Skru derefter ned for blusset.

Forbered forskelligt tilbehør til burgerne (efter familiens smag): Tomat, agurk, grøn salat, løgringe, rucolasalat, bønnespirer, soltørrede tomater osv.

Steg baconen sprød og lun burgerbollerne.

Sæt ingredienserne (incl. ketchupflasken og Miracel Whip) på bordet og lad hvert familiemedlem lave sin helt egen favoritfiskeburger.

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

En krydderurt er en plante, der hel eller kun let findelt tilsættes maden for at fremhæve en smag eller få maden til at smage af noget ekstra. Urterne kan bruges både tørrede og helt friske. De har været brugt som smagsgivere gennem hele historien og utvivlsomt også før. Wikipedia

Bonusinfo

Panko er en rasp lavet på en speciel type japansk hvidt brød uden skorper. Panko laves nemlig oprindeligt af brød bagt ved at føre elektrisk strøm gennem dejen, hvilket giver brød uden skorper.  Panko er velegnet til at give en skøn, sprød panering da panko har lidt større og mere ukurante krummer end almindelig rasp. Det giver raspen en luftig og ultra-sprød konsistens. Panko er yderst velegnet til friturestegning.

Bonus-info: Navnet panko stammer oprindeligt fra Portugal, hvor japanerne i sin tid lærte at bage brød af portugiserne. Pan stammer fra det portugisiske ord Pão = brød og det japanske ko betyder mel.

Bonusinfo

Skagenfoods egen økologiske tomatketchup, der rent faktisk smager af tomater :-)

Ketchuppen er unik i sin ingrediens sammensætning og består af den helt rette mængde toscanske, økologiske tomater - ikke fra puré eller koncentrat - æbler, krydderier, sukker og atlanterhavssalt - alt sammen tilsat en masse kærlighed fra de seks dedikerede gutter, der kalder sig Curtice Brothers.

Læs mere om ketchuppen her: https://curticebrothers.co/

Bonusinfo

EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.

3 fun facts om EVOO

  1. Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.

  2. Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.

  3. En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.

Bonusinfo

Mesclun er en blanding af små, spæde  salater, der stammer fra Provence i Frankrig. Den traditionelle blanding inkluderer bla. kørvel, ruccola, grønne salater og endive,