0
Fiskefilet med persillesovs og sprød frugtsalat

Fiskefilet med persillesovs og sprød frugtsalat

Hovedingrediens:
Fisk
Sæson:
Efterår, Sommer, Vinter
Tilberedningstid:
20 minutter
Opskriftstype:
Børnevenlige
Brugerbedømmelser:

Fremgangsmåde

Skift til simpel visning
små kartofler
1 min.
Kartofler

Skyl, skrab eller skræl kartoflerne, og kog dem med 2 tsk. salt. Når kartoflerne koger, skruer du ned på middel varme, så de bare småkoger. Kartoflerne skal koge i 14-18 minutter. Hæld vandet fra, og tilføj en lille klat smør.

3 min.
Persille

Skyl persillen, og fjern de største og groveste stilke. Hak persillen fint.

æblerblåbærappelsincitron
5 min.
Dressing & frugtsalat

Riv skrællen af 1/2 citron ned i en skål, og pres også saften fra den halve citron ned i skålen. Tilsæt 1 spsk. olivenolie, 1-2 spsk. hakket persille (resten skal bruges til sovsen senere), lidt sukker, lidt salt og lidt peber. Rør dressingen sammen. Skræl appelsinen og del den i tern. Læg dem i en stor skål (hvor der også er plads til æbler og blåbær). Skyl æblerne og blåbærrene. Skær æbler i tynde skiver, evt. på et mandolinjern. Læg frugten i frugtskålen, og vend dem med det samme godt rundt sammen med dressingen, så æblerne ikke bliver brune, før du er klar til at servere.

bechamelsovskruspersille
10 min.
Persillesovs

Kom bechamelsaucen i en gryde, og varm den op, mens du hele tiden rører rundt i den. Fortynd den med lidt vand, hvis du synes, den er for tyk, når den er varmet igennem. Tilsæt persillen lige før servering, og smag til med salt og peber.

rødspættefilet
15 min.
Fisk

Tag fiskefileterne op af pakken. Dup dem evt. tørre med lidt køkkenrulle.

Kom mel i en dyb tallerken. Bland lidt salt og lidt peber i melet. Vend hver fiskefilet i lidt hvedemel, så fileten er dækket af mel. Læg dem på et tørt spækbræt, så de er klar til, når du skal stege dem.

Sæt en pande på komfuret, og skru helt op for varmen. Hæld neutral olie på panden, og læg også smørret på panden. Vent, til det er blevet lysebrunt og er bruset af.

Læg fileterne på panden, og skru ned til middelvarme.

Vend fileterne efter 2-3 minutter. De skal være helt gyldenbrune, før du vender dem. Når fileterne er gyldenbrune på begge sider, er de færdige.

Hvis du ikke har plads til alle fileterne på panden, kan du enten stege dem på 2 pander, eller du kan lægge fileterne i et fad, efterhånden som de er færdige, og sætte fadet i en lun ovn (ca. 75 grader), mens du steger resten.

citron
20 min.
Anretning

Skær citronen i både.

Anret som vist på billedet, eller server de varme fileter på et fad pyntet med citronbådene. Hæld kartoflerne i en skål, sovsen i en anden skål, og server det hele sammen med frugtsalaten.

Velbekomme!

Kundekommentarer ()

Din bedømmelse

Hvor mange stjerner giver du opskriften?