
Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter og frugter. Husk at vaske dine hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.
Find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten.
Tænd ovnen på 200 grader varmluft.
Fjern top og rod på porrerne, skyl dem godt, gnid dem grundigt med olivenolie, og krydr med salt og friskkværnet peber.
Læg dem på en bageplade, og bag dem i ca. 20-25 min., til de er helt møre, og har taget godt med farve.
Skrub kartoflerne grundigt, kom dem op i en kasserolle med rigeligt vand og et godt skud salt, og kog dem i ca. 10 min., til de er helt møre (halvér evt. de største kartofler).
Skræl skalotteløg, og hak det fint med en skarp kniv.
Skær æblet i små tern, og pluk mynten ud i blade.
Lun fiskefrikadellerne i ovnen under porrerne i ca. 5-10 min.
Hæld vandet fra kartoflerne, tilsæt et generøst skud olivenolie, og mos kartoflerne groft med en gaffel.
Smag til med salt og godt med friskkværnet peber.
Vend til sidst yoghurten løst sammen med kartoflerne.
Fjern det yderste lag på porren, da det kan være en smule sejt. Skær resten af porrerne i mundrette stykker, og smag til med lidt salt og peber.
Anret porrerne på en tallerken, og drys æbler, løg og mynte over.
Kom de knuste kartofler ved siden af sammen med de lune fiskefrikadeller.
EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.
3 fun facts om EVOO
Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.
Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.
En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.
Kommentarer og forslag til opskriften