0
Fiskefrikadeller med kartoffel/bønnesalat

Fiskefrikadeller med kartoffel/bønnesalat

Hovedingrediens:
Fisk
Sæson:
Forår
Tilberedningstid:
30 minutter
Brugerbedømmelser:

Fremgangsmåde

Kartoffel/bønnesalat: Skrub og kog kartoflerne i letsaltet vand. Afkøl dem let, pil dem og skær dem i mindre stykker. Rib og kog de grønne bønner i letsaltet vand i min. 5-7 minutter. Køl dem af i isvand. Skyl hjertesalaten og del den på langs et par gange.

Dressing: Pil hvidløg og rødløg. Hak hvidløget fint. Snit rødløget så fint du kan (gerne på et mandolinjern). Læg begge dele i en skål, hæld citronsaft over (halver citronen inden brug) og lad det trække i 5-10 min. Tilsæt plukkede og hakkede persilleblade, grov sennep og et godt skud af din bedste olivenolie. Rør det hele godt sammen og smag til med citronsaft, salt og masser af friskkværnet sort peber.

Anretning: Læg kartofler, bønner og salat i en stor skål og hæld dressingen over. Vend rundt med dine hænder så alt er marineret i dressingen. Smag på salaten og smag til med salt og peber. Anret i en stor skål eller på store tallerkener. Server med citronbåde.

Fiskefrikadeller: Lun dellerne på en pande i lidt smør og olie – steg dem 2-3 min. på hver side. Alternativt kan de lunes i en 200 grader varm ovn i 8 min.

Bonusinfo

VIGTIG INFO:
På grund af grønne bønners naturlige indhold af stoffet lektiner - anbefaler fødevarestyrelsen at koge bønnerne i 5 til 10 min. afhængig af størrelse. Det gælder også, hvis bønnerne efterfølgende skal pandesteges.

Kundekommentarer ()

Din bedømmelse

Hvor mange stjerner giver du opskriften?