0

Fiskepie med torsk, 3 løgvækster og låg af kartoffelmos

Hovedingrediens:
Fisk
Sæson:
Forår, Efterår, Sommer, Vinter
Tilberedningstid:
30 minutter

Fremgangsmåde

Skræl kartoflerne, skær dem i grove tern og kog dem møre i usaltet vand. Læg fisken i en sauterpande, hæld 5 dl mælk ved og læg låg på. Sæt panden over ved middel varme og pocher fisken forsigtigt til den lige er mør. Snit imens porrer, løg og hvidløg i tynde skiver og hak persillen fint.

Løft fisken over i et passende ildfast fad og gem kogelagen. Tør panden af og kom en klat smør på. Sauter porrer, løg og hvidløg bløde uden de tager for meget farve og tag dem af panden. Kom 30 g smør på, rør melet i og tilsæt kogelagen lidt ad gangen under piskning, så der ikke dannes klumper. Rør persillen i, smag til med salt, peber og citronsaft og fordel den cremede sauce over fisken.

Hæld vandet fra kartoflerne og mos dem godt med 1 dl mælk, en god skefuld smør og den revne ost. Smag til med salt og peber og fordel mosen forsigtigt som et låg ovenpå fisk og sauce. Bag fiskepien i en 200 grader varm ovn i 20-30 min. til låget er flot gyldent.

Server med dampede eller ristede grøntsager, en sprød grøn salat og godt groft brød.

Kommentarer og forslag til opskriften