
Marinerede rødbeder: Skræl rødbederne og skær dem i grove tern eller stave. Vend dem med 2 spsk. olie, salt og peber og bred dem ud på en bageplade. Bag dem møre ved 175 grader i ca. 20 min. Rør imens 1 spsk. olie, balsamico, honning og sennep sammen. Kom de bagte rødbeder i en skål og vend sennepsmarinaden i. Smag til og hold det lunt frem til servering.
Fisk: Halver fenniklen på langs, snit begge halvdele i tynde skiver på tværs og hak dilden. Sauter fenniklen mør ved middelvarme i en skefuld smør sammen med fennikelfrøene. Krydr med salt og peber og vend dilden i. Læg fiskefileterne op på række og fordel fennikelfyldet derpå. Rul fileterne sammen om fyldet, læg dem i et ildfast fad med samlingen nedad og hæld hvidvinen ved. Læg en helt tynd skive smør ovenpå hver rulle og bag dem møre i ovnen ved 175 grader i ca. 12 min.
Grøn smørsauce: Rens krydderurterne for jord og grove stilke og hak dem fint. Smelt en god klat smør – så meget som samvittigheden tillader - på en pande og lad det lige bruse op. Vend de hakkede krydderurter i og sauter 1-2 min. Server straks.
Server retten med små kogte kartofler, en sprød grøn salat og godt groft brød til.
EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.
3 fun facts om EVOO
Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.
Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.
En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.
En krydderurt er en plante, der hel eller kun let findelt tilsættes maden for at fremhæve en smag eller få maden til at smage af noget ekstra. Urterne kan bruges både tørrede og helt friske. De har været brugt som smagsgivere gennem hele historien og utvivlsomt også før. Wikipedia
Kommentarer og forslag til opskriften