0
Fregola Sarda med blåmuslinger og chili

Fregola Sarda med blåmuslinger og chili

Hovedingrediens:
Skaldyr
Sæson:
Forår
Tilberedningstid:
30 minutter
Opskriftstype:
Co2 venlig

Fremgangsmåde

Skjul tidslinje
Hele blåmuslinger
1 min.
Muslingerne

Skyl muslingerne grundigt (se video ovenover) ved at gnubbe dem mod hinanden imellem dine hænder. Gør dette i en stor skål under rindende koldt vand, det sliber evt. urenheder og sand af skallerne. Kassér de muslinger, der evt. måtte være knuste, og er der nogle, der er åbne, bankes de mod bordkanten. Lukker de sig ikke i løbet af kort tid, kasseres de også.

Fregola sardaløggulerodknust tørret chilitomatpuréolivenolie, EVOOsort pebersaltbouillon
5 min.
Fregola Sarda

Sæt 2 dl. vand pr. person over at koge i en gryde, og bland bouillonen i.  

Pil løg, skræl gulerødderne, og hak det hele groft. 

Varm en bred gryde eller pande med en stor stegeflade op ved middelhøj varme.

Steg chilipulveret (pas på med mængden! - det er hot) i 1 spsk. olie pr. person i 30 sek. Tilsæt løg og gulerod og steg i ca. 5 min under omrøring. Tilsæt fregola og tomatpuré, og lad det stege i yderligere 1 min. Tilsæt bouillon, indtil det dækker fregolaen, rør godt rundt, og læg et lag blåmuslinger henover. Lad dem dampe med låg på i ca. 2 min., indtil de har åbnet sig, og tag dem derefter op af gryden igen. Fortsæt denne procedure, indtil alle muslingerne er brugt, og gem muslingerne til senere. Spæd hele tiden op med bouillonen, hvis fregolaen begynder at blive for tør. 

Fregolaen skal have ca. 15-20 min., og skal helst stadig have lidt bid, når de serveres. Sovsen omkring må ikke være for drøj, og skal have en konsistens som en god risotto eller en tynd risengrød. Smages til med salt og peber. 

persille
25 min.
Persille og muslingerne

Skyl persille, afdryp for vand, og hak den fint. 

Pil evt. nogle af muslingerne, imens fregolaen tilberedes, så man undgår for meget arbejde ved bordet. Bland de pillede muslinger i fregolaen, lige før den serveres. 

30 min.
Anretning

Fordel fregolaen i dybe tallerkener, anret hele muslinger henover, og top med persille, peber og lidt olivenolie. 

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

Fregula er en type pasta fra Sardinien. Det ligner nordafrikanske Berkoukes og Mellemøstlig Moghrabieh. Fregula findes i forskellige størrelser, men består typisk af semulina dej, der er rullet i kugler med en diameter på 2-3 mm og ristet i en ovn. 

Bemærk den forholdsvis lange kogetid på 12 minutter!

Bonusinfo

EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.

3 fun facts om EVOO

  1. Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.

  2. Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.

  3. En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.